I en artikel på Nyt Livs hjemmeside angriber Mikkel Vigilius, lærer på Luthersk Missions Højskole, forkyndelsen på Inde Missions lejre for at indirekte at prædike til fortabelse. Artiklen har titlen “Værdifuld og fortabt”, da han mener, at forkyndelsen nøjes med at fortælle unge mennesker, at de er værdifulde og elskede, og ikke prædiker syndens alvor og evangeliets nåde.

Nyt Liv er en selvstændig bevægelse men med tæt (uofficiel) tilknytning til Luthersk Mission i form af mange personsammenfald mellem bevægelserne.

I sin artikel angriber Vigilius forkyndelsen på Indre Missions ungdomslejre Å-festival og Event, der hvert år samler flere tusind unge mennesker. Ifølge hans analyse af samtlige forkyndelser fra de afholdte lejre i 2024 bliver der nemlig ikke talt til omvendelse. Især de yngre prædikanter får nogle voldsomme skudsmål sendt efter sig, der bl.a. inkluderer en blasfemianklage så voldsom, at Vigilius ikke engang vil gentage ordlyden af det sagte.

Konklusionen på den 110.000 tegn lange artikel er klar:

”Hvis den [forkyndelsen] forsætter med at være, som jeg har gengivet den i denne artikel, kan vi ikke forsvare at sende vore børn og unge afsted til disse arrangementer.”

Du kan læse hele artiklen her.

Udfordringen er, at Luthersk Mission officielt bakker op om disse arrangementer og opfordrer deres unge til at tage af sted. Samtidig har man så en høvding i egne rækker, der angriber lejrene for ikke at leve op til alvoren i den missionske forkyndelse.

Det satte Luthersk Mission i en lidt prekær situation. Respons kom dog Luthersk Missions formand Peter Rask egen facebookside, hvor han for egen regning siger, at kritikken ikke er fair.

Konkret respons fra Indre Mission venter vi stadig på, men mon ikke der kommer en kommentar, der bakker op om særligt deres unge forkyndere.

Hvorfor er det vigtigt?

Al verden til forskel gør det nok ikke på den korte bane for udenforstående. Vigilius’ artikel er et godt eksempel på det, man kan kalde for vandskelsteologi eller "frygten for den nære anden”. Udgangspunktet er, at det er dem, der minder mest om os selv, der er farligst.

Vandskelsteologi fortæller os, at der går et usynligt skel mellem mennesker, dem, der har frelsen, og dem der står udenfor. Og når frelse og fortabelse er en del af ligningen, så kan selv de mindste forskelle have kolossal – ja evigheds – betydning.

Og her kommer en kommentar for egen regning: Det er en billig omgang for Vigilius at beskylde andre for at være falske profeter og kalkede vægge, men det er svært ikke at se en tragisk ende på det. Vandskellets logik dikterer en mindre og mindre cirkel af nærmeste. Til sidst er der ingen venner og kun fjender.

Hvad betyder det for dig?

Hvis du ikke er en del af ledelsen i missionsbevægelserne, så skal du nok bare glæde dig over, at det ikke går ud over dit blodtryk.

Det er altid svært at tegne tendenslinjer, men for mange — særligt udenforstående — vil det være et udtryk for, at missionsbevægelserne for første gang siger tydeligt fra mod højre.

Hvilket da er værd at bide mærke i.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og få de seneste artikler direkte i din indbakke