Aktiv dødshjælp blev ikke et emne, der trak stemmer eller overskrifter i denne valgkamp. Det nye Folketing kommer dog til at skulle forholde sig til det i den kommende valgperiode.
Hvad er historien?
“Aktiv dødshjælp får stor opbakning blandt partiernes kandidater” lød overskriften på denne artikel fra Altinget, som blev publiceret i løbet af valgkampen. På baggrund af deres egen kandidattest med 863 respondenter (der var opstillet 933) kunne de konkludere, at 65% af folketingskandidaterne gik ind for aktiv dødshjælp i en eller anden form. Med 85% var der blandt Liberal Alliances kandidater den tydeligste opbakning. Deres sundhedsordfører er dog mere forbeholden, hvilket du kan læse mere om i Altingets artikel.
Aktiv dødshjælp var også et emne i Kristeligt Dagblads værditest, hvor hovedparten responderede med et ’hverken eller’ til spørgsmålet, Venstre og Alternativet var ’delvist enige’ i at legalisere aktiv dødshjælp, radikale var ’delvist imod’, mens Enhedslisten og Konservative svarede ’helt uenig’.
Hvorfor er det vigtigt?
Mette Frederiksen kickstartede en politisk behandling af spørgsmålet ved sin tale til Folkemødet i 2023, og der blev siden oprettet et udvalg under Sundheds- og indenrigsministeriet, ’Udvalget for en mere værdig død’, som fik til opgave at lave et refleksionoplæg.
Det arbejde blev afsluttet i januar sidste år med et refleksionsoplæg og – måske mere interessant - en anbefaling fra 7 ud af 8 medlemmer om at arbejde for en legalisering af “selvvalgt og selvudført livsafslutning for terminale personer.”
Modellen er ikke en-til-en aktiv dødshjælp, som vi kender det fra Holland og Canada, men ’selvudført’ dødshjælp. Du kan læse mere om deres arbejde i denne artikel fra Kristeligt Dagblad, hvor formand for udvalget, Kathrine Lilleør, uddyber anbefalingen.
Refleksionsoplægget mødte kritik. Mest markant fra Netværket ”Nej til Statsassisteret Selvmord”, der udgav en modrapport og kritiserede regeringens udvalg for at være "hovedsageligt sammensat af fortalere for aktiv dødshjælp”, at mangle “den store fagprofessionelle tyngde på området” og at være bestillingsarbejde, der skulle anbefale aktiv dødshjælp.
Netværket vandt Kristeligt Dagblads initiativpris i 2025 og har også udgivet bogen ’Døden på recept’ samt startet en podcast om emnet.
I september nedsatte regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe, der fik til opgave at afdække modeller for dødshjælp i Danmark. Det arbejde forventes afsluttet indenfor to år — altså september 2027.
For de interesserede har Kristeligt Dagblad samlet en dedikeret side med alle deres artikler om emnet.
Hvad betyder det?
Vi ved reelt ikke, hvad forslagene til kommende modeller bliver, men det vil qua ovenstående arbejdsgruppe få stor betydning, hvilke ministre vi får i hvilke ministerier, og hvordan det nyvalgte folketings medlemmer forholder sig til spørgsmålet.
Midt i grisebasser, drikkevand og kokainsniffende partiledere havde det måske også været værd at tage en runde med dette tema i rækken af partilederdebatter.
Lægeforeningen er “skråsikkert” imod indførelsen af aktiv dødshjælp. Et af deres vægtigste argumenter er, at læger allerede har vide beføjelser og muligheder i den palliative behandling, og at vi i stedet bør sikre, at ”alle patienter med en livstruende sygdom, hvor helbredende eller sygdomsstabiliserende behandling ikke er mulig eller er utilstrækkelig, får en lovsikret ret til palliativ behandling.”
Deres egen undersøgelse af emnet viste også, at fire ud af fem danskere blander aktiv dødshjælp sammen med palliativ behandling og andre behandlingstyper, som allerede praktiseres i dag. Når danskere bliver spurgt, om de går ind for aktiv dødshjælp, er det altså ikke entydigt, hvad de mener.
Måske det samme gør sig gældende for vores politikere?
Hvis det er tilfældet, må vi håbe og forvente, at de sætter sig yderligere ind i det, inden de behandler arbejdsgruppens forslag i 2027. Gad vide, om der er nogen, som har planlagt en oplysningskampagne i den forbindelse?
De ville nok vinde Kristeligt Dagblads initiativpris
