Hvad er historien?

Den katolske kirke oplever en fornyet interesse blandt unge og voksne i flere vestlige lande. Men samtidig er den traditionelle overlevering af troen fra forældre til børn under pres.

Det er baggrunden for et nyt dokument fra Vatikanets trosdikasterium — det er en slags ministerium for troslæren — med titlen Venite ad Me, der blev offentliggjort den 22. oktober.

Ifølge dokumentet finder mange unge vej til kristendommen gennem personlige kriser, åndelige oplevelser og mødet med andre kristne, blandt andet på sociale medier. Og selvom kristendommen i stigende grad mister sin status som en selvfølgelig del af den kulturelle arv, kan det også betyde, at flere aktivt vælger troen til.

Dokumentet fremhæver blandt andet den markante vækst i antallet af voksendåb i Frankrig som et tegn på håb. Men det advarer også mod triumfalisme.

For selvom flere mennesker ønsker at blive døbt, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de fortsætter med at praktisere deres tro. Derfor understreger dokumentet behovet for at følge dem også efter dåben.

Venite ad Me er nemlig ikke først og fremmest en rapport om den franske “vækkelse” (selvom mediehistorierne mest drejer sig om det), men en bredere teologisk og pastoral refleksion over, hvordan kristendommen kan videregives i en tid, hvor troen ikke længere automatisk går i arv mellem generationerne.

Hvorfor er det vigtigt?

Dokumentet kommer mindre end en måned efter, at pave Leo XIV besøgte Frankrig, hvor den katolske kirke i de senere år har oplevet en bemærkelsesværdig vækst i antallet af unge og voksne, der ønsker at blive døbt.

Under besøget fra den 25. til 28. september blev paven mødt af store grupper af dåbskandidater og nydøbte katolikker i Paris. Han deltog også i en ungdomsvigilie (et slags aftenmøde eller stævne) med mere end 80.000 deltagere på Frankrigs nationalstadion.

Men de franske biskopper er altså ikke typerne, der lader sig rive med af stemningen.

Allerede i maj indkaldte biskopperne i Parisområdet til en etårig kirkelig proces, der skal undersøge, hvordan kirken bedst tager imod de mange nye medlemmer. For selvom dåbstallene stiger, er det langt fra givet, at de nydøbte også bliver en del af kirkens fællesskaber på længere sigt.

Samtidig har pave Leo XIV samlet ledere fra verdens bispekonferencer og eksperter i Vatikanet i anledning af tiåret for pave Frans' dokument Amoris Laetitia om familien. Her har et af de centrale spørgsmål været, hvordan familier kan videregive troen til nye generationer i en tid, hvor kristendommen ikke længere er en selvfølgelig del af opvæksten.

Venite ad Me indgår altså i en større samtale om den katolske kirkes fremtid. For samtidig med at den traditionelle overlevering af troen fra forældre til børn er under pres, begynder flere unge og voksne at opsøge kirken på egen hånd.

Hvad betyder det?

Da jeg tidligere på måneden skrev en kort fortalt om de mange franske voksendåb, inddrog jeg religionssociologen Danièle Hervieu-Léger og hendes beskrivelse af religion som en “erindringskæde”.

Hendes pointe er, at religion i moderne vestlige samfund i mindre grad bliver overleveret gennem familien og den fælles kultur. I stedet træder konvertitten frem som en karakteristisk religiøs figur: Mennesket, der ikke bare arver sin religion, men aktivt vælger den til.

Det er den udvikling, Vatikanet forholder sig til.

Men hvad så med os i lille Danmark?

I februar kunne Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) fortælle, at 4.153 unge blev døbt i forbindelse med konfirmationsforberedelsen i 2025. Det er næsten dobbelt så mange som i 2020.

I den forbindelse udtalte FUV's analyse- og udviklingskonsulent Karen Marie Leth-Nissen, at dåben i stigende grad er ved at blive et aktivt valg, som flere træffer senere i livet — det er da dansk, som rimer på noget fransk.

Nu er det ikke mit lod at fortælle FUV, hvad de skal lave, men det virker oplagt, at FUV også undersøger, hvad der sker med de unge efter dåben. Hvor mange fastholder deres tilknytning til kirken, og hvad får dem til at blive?