The Queer are not desaparecidos. Indecent Christians are not disappeared. They lived and are still around and leave their traces in history. They are multitudes. - Marcella Althaus-Reid

’Queerteologi’ er en moderne samlende betegnelse for en række teologier, men selvom navnet er forholdsvis nyt, er disse teologiers genstandsområder langt fra nye – de har alle en lang og kompliceret historie. Historien vidner om dem, også i dag. I denne indføringsartikel vil jeg kort introducere queerteologis historie og udvalgte tematikker. Queerteologi er dog altid dynamisk og i bevægelse, så en sådan indføringsartikel vil altid kun kunne være en begyndelse på queerteologisk arbejde.

Hvad betyder ’queer’ egentlig?

Begrebet ’queer’ bruges i dag som selvidentifikationsmarkør af mennesker, der ikke anser sig selv for heteroseksuelle og/eller ciskønnede. Der er derfor i høj grad overlap med begrebet ’LGBT+’, som da også i en af dets længere versioner (LGBTQIA+) indeholder et Q netop for queer. Brugen af dette ord er i sig selv en modstandshandling mod latterliggørelse og diskrimination af disse mennesker. Selvom ordet ’queer’ oprindeligt blev brugt i betydningen ’excentrisk’ eller ’underlig’ uden nogen seksuelle eller kønslige medbetydninger, blev det fra slutningen af 1800tallet brugt nedsættende om LGBT+ personer. Fra 1980erne og frem er ordet ’queer’ blevet taget tilbage af LGBT+ personer, og mange bruger i dag begrebet ’queer’ med stolthed.

Brugen af begrebet har også bevæget sig ind i akademia. Her benyttes det til at beskrive forskning, der tager udgangspunkt i ikke-heteroseksuelle og/eller ikke-ciskønnede synspunkter. Den mest åbenlyse form for queer forskning er erfaringsbaseret forskning, der netop inddrager LGBT+ personers erfaringer. Men ’queer’ benyttes ikke kun i den erfaringsbaserede forståelse af ordet i akademia. ’Queer’ benyttes også i en mere abstrakt forståelse af ordet, hvormed man benytter ordet til at beskrive alt, der ikke er heteronormativt. Der finder, hvad man kalder en ’queering’, sted. Metaforisk set tager man sine heteronormative briller af og tager i stedet nogle underlige, queer briller på, som man mener kan bringe noget nyt til forskningsfeltet. Der kan dog være, og er ofte, overlap mellem den abstrakte og den erfaringsbaserede brug af begrebet ’queer’ i akademia. Det gælder eksempelvis, når queering benyttes i studiet af historiske kilder, hvor man søger at finde glemte eller skjulte queer tolkninger af kilderne, der traditionelt har været læst heteronormativt. Man mener her, at man kan finde en højere grad af historisk sandhed ved at tage disse queer briller på frem for de heteronormative briller. Et af de meste kendte eksempler er nok studier af Sapfo fra Lesbos, hvis seksualitet, på trods af at hun er inspirationen bag begrebet ’lesbisk’, stadig diskuteres af forskere under titlen ’det store Sapfo spørgsmål’.⁰ Lardinois 2014, 15.

I de enkelte forskningsområder finder man som regel både forskning, der har fokus på en erfaringsbaseret forståelse af queer, og forskning, der benytter den mere abstrakte erfaring af queer. Et forskningsområde, som jeg også selv arbejder med, er egyptiske klostre i senantikken. Her har eksempelvis Terry Wilfong fundet et gammelt brev fra en af klosterlederne, Shenoute fra Det Hvide Kloster, som beviser tilstedeværelsen af queer nonner, idet brevet beskriver, hvordan navngivne nonner skal straffes for at ”løbe efter hinanden i venskab” – en eufemisme ofte brugt for seksuelt samvær i klostrene. Her taler vi altså om queer i en meget konkret erfaringsbaseret forståelse. Andre forskere, som eksempelvis David Hunter, har også arbejdet med disse klostres queerhed, men forstået på en abstrakt måde. Da det gik imod samfundets normer at leve i cølibat, var monasticismen i sig selv queer ifølge Hunter. Ikke fordi Hunter sætter lighedstegn mellem cølibatet og aseksualitet, men fordi cølibatet var ikke-normativ adfærd på dette tidspunkt.

Også på dansk grund finder vi en sådan forskel mellem en erfaringsbaseret forståelse af queer og en abstrakt forståelse af queer. Et eksempel på en erfaringsbaseret tilgang er antologien Vi er også kirken (2021) redigeret af Mia Rahr Jacobsen og Viggo Julsgaard Jensen. Denne antologi indeholder en række bidrag af LGBT+ personer, som med egne ord skriver om forholdet mellem homoseksualitet, køn og kirke. Alle bidragsydere er teologer, og de har et fælles ønske om at vise, at de allerede er kirken, selvom de ikke altid bliver hørt og endda har oplevet at blive bedt om at tie stille. LGBT+ personer står ikke og venter på at blive lukket ind i kirken, fastholder antologien, men de er allerede til stede i kirken. Den mere abstrakte forståelse af queer finder vi på dansk grund hos blandt andet René Rosfort, der i ”Queer tro: fra den trælbundne vilje til hildet frihed” (2023) beskriver kristen tro som queer tro, ”fordi kristen tro er et mærkeligt og på mange måder tvivlsomt fænomen i det 21. århundrede, hvor de fleste samfund er multikulturelle og orienterer sig efter videnskab, empiriske fakta og objektivitet”.⁰ Rosfort 2023, 3. ’Queer’ kan altså benyttes på flere forskellige måder i queerteologi. Dette stemmer dog fint overens med queerteoretikeres, f.eks. Judith Butler i Bodies That Matter (1993), brug af begrebet, da ’queer’ i sig selv er et begreb, der modsætter sig statiske kategorier.

Teologi bliver queer

Der har fandtes queer teologi meget længere, end navnet ’queerteologi’ har. Begrebet ’queer theology’ blev brugt første gang af Robert Goss i Jesus ACTED UP (1993). I denne bog beskriver Goss Jesus som en radikal aktivist, der udfordrede normative strukturer. Ligesom Jesus gjorde modstand, bør teologi også gøre modstand, fastholder Goss, der derfor kalder sine læsere til at gøre modstand mod alle former for undertrykkelse. Grænseoverskridende adfærd får dermed et kristologisk grundlag. Det ligger allerede i titlen. Men titlen er også en reference til bogens kontekst, nemlig AIDS-krisen i USA. I denne krise opstod blandt andet ACT UP, som er en forkortelse for ’AIDS Coalition to Unleash Power’. ACT UP er en græsrodsbevægelse, der søger at hjælpe mennesker med AIDS igennem eksempelvis demonstrationer, lovforslagsændringer og medicinsk forskning. Goss selv var involveret i denne bevægelse og beskriver også teologiens grænseskridende opgaver i denne kontekst. Goss slutter da også sin bog med et opråb: queer kristne kan ’act up’, kæmpe imod og ende had – queer kristne kan følge i den queer Kristus’ fodspor.⁰ Goss 1993, 180. Som Mary E. Hunt har skrevet i sit tilbageblik på bogen 20 år senere: praksis var drivkræften bag Jesus ACTED UP, hvor en befrielsesmetodologi var i overensstemmelse med en befrielsesfokus. Det kan teologi stadig lære af i dag, fastholder Hunt.⁰ Hunt 2016, 187. De fleste queerteologer er dog enige om, at queerteologi opstod ud af en række andre queer teologier, eksempelvis ’gay apologetic theology’, f.eks. i Derrick Baileys Homosexuality and the Western Christian Tradition (1955), og ’lesbian liberation theology’, f.eks. i Carter Heywards Touching Our Strength (1989), som vi finder i årtierne inden Goss’ Jesus ACTED UP og dennes samlende betegnelse.⁰ Slater & Cornwall 2022, 6. Goss var blandt andet inspireret af den franske idéhistoriker og filosof Michel Foucault. Allerede her ser vi, hvordan queerteologi fra begyndelsen har været tværfaglig. Inspirationskilder inkluderer blandt andet den feministiske filosof Judith Butler og queerteoretikeren Eve Kosofsky Sedgwick. Dette er også tilfældet i Marcella Althaus-Reids uanstændige teologi, som på engelsk går under navnet ’indecent theology’ og som har været med til at popularisere queerteologi. Althaus-Reids uanstændige teologi kaldes desuden også for queerteologi, og vi finder her den samme slags tilbagetagen af begreber, som tidligere nævnt. Uanstændig teologi går imod al traditionel, totalitær og anstændig teologi, som Althaus-Reid kalder for T-teologi. Althaus-Reids uanstændige teologi er endvidere, ligesom det var tilfældet hos Goss, befrielsesteologisk inspireret. Uanstændige teologier er grænseoverskridende teologisk og politisk – de forlader ideologisk heteronormativ orden. Det betyder, at Gud hos Althaus-Reid ikke alene er at finde hos de marginaliserede uden på verdenskortets kanter, men at Gud, den queer Gud, fremstår ude på kortets kanter. Meget passende har en af Althaus-Reids indflydelsesrige bøger titlen The Queer God (2003). Også Kristus er uanstændig hos Althaus-Reid. Et par år før The Queer God ramte bogforhandlernes hylder, udkom Althaus-Reids Indecent Theology (2000), hvor hun blandet andet beskriver sin queer kristologi. Althaus-Reids kristologi er kenotisk, det vil sige, at den fastholder, at Gud udtømte sig selv og blev kropsliggjort i Kristus i inkarnationen. Hvis der skal være tale om en sand inkarnation ind i det menneskelige, må der også være tale om inkarnation ind i blandt andet seksualitet. Pointen er ikke at tale om, at Kristus havde en queer seksuel orientering eller kønsidentitet, men at sætte kristologi fri fra de heteronormative rammer, den alt for ofte har været indbundet i. Althaus-Reid taler om en Bi/Kristus, der bryder de binære oppositionspar, som teologi alt for ofte har tænkt kristologi i.

Jesus’ seksualitet har dog været diskuteret i længere tid, end queerteologi har haft navn. Allerede i 1967 fastholdt Hugh William Montefiore i sit foredrag ”Jesus, the Revelation of God”, at i det mindste muligheden for Jesus’ ikke-heteronormative seksualitet må holdes åben. Montefiore påpegede, at idet Jesus først forstod sig selv som Messias, da han var i 30erne, kan denne messiasforståelse ikke bruges som forklaring på, hvorfor Jesus levede i cølibat. Cølibatet var ikke normalt i jødedommen på dette tidspunkt, med undtagelse af hos essæerne. En forklaringsmulighed – og netop mulighed – er ifølge Montefiore homoseksualitet.

Som det fremgår af denne korte historiske introduktion til queerteologi, kan man altså næppe tale om én queerteologi, men må i stedet med Jack Slater & Susannah Cornwalls ord se queerteologi som en diffus samling af akademikere, aktivister, troende og fællesskaber, der nok alle har forskellige mål og agendaer, men som alle arbejder med queerhed og teologi.⁰ Slater & Cornwall 2022, 9.

Queerteologiernes mange tematikker

Det er altså tydeligt, at queerteologi allerede fra begyndelsen har været bedrevet på mange måder. Et overskueligt tematisk overblik kan man dog finde hos eksempelvis Patrick Cheng i Radical Love (2011). Cheng opsætter tre forståelser af ’queer’ i queerteologi:⁰ Cheng 2011, 2-8.

1) Som et paraplybegreb: Her referer ’queer’ til seksuel orientering og/eller kønsidentitet. Det er altså en meget erfaringsbaseret forståelse af queer.

2) Som grænseoverskridende handlinger: Her benyttes ’queer’ som en måde, hvorpå man søger at kritisere heteronormativitet. Selvom der stadig er plads til queer erfaringer, benyttes der altså også i høj grad en abstrakt forståelse af queer som alt, der ikke er heteronormativt.

3) Som grænseslettende: Her benyttes ’queer’ til at udfordre og dekonstruere grænser, især grænser mht. seksualitet og kønsidentitet. Denne forståelse hænger tæt sammen med akademisk brug af queerteori og fokuserer på den abstrakte forståelse af queer.

En række teologiske temaer tages desuden op i queerteologi, når der arbejdes med teologis forskellige fag. Eksempelvis arbejder man i eksegesen ofte med det, man traditionelt, og altså også uden for queerteologi, kalder terrortekster, det vil sige bibelske tekster, der i dag findes særligt udfordrende og destruktive. Begrebet stammer egentlig fra feministisk teologis hermeneutikker, som generelt har været inspirerende for meget queerteologi. Nogle af disse terrortekster i queerteologi er 3 Mos 20,13, 1 Kor 6,9-10 og 1 Tim 1,10. For nogle queerteologer, f.eks. Elizabeth Stuart i Religion Is a Queer Thing (1997), er arbejdet med disse terrortekster den vigtigste opgave for queerteologisk eksegese. Eksempelvis har queerteologiske eksegeter kritiseret oversættelsen af μαλακοὶ i 1 Kor 6,9-10, som traditionelt har været oversat med mandlige prostituerede, men som Robert Gnuse i Trajectories of Justice (2015) kalder for en fejloversættelse, da ordet egentlig bare referer til blødhed eller passivitet. Andre queerteologer går en anden vej i det eksegetiske arbejde og nægter at lade disse terrortekster udgøre en bibel i bibelen. Bibelen indeholder mange forskellige budskaber, og endda også positive beskrivelser af figurer, der kan læses queer.⁰ Slater & Cornwall 2022, 10-12. Det mest kendte eksempel her er formentlig fortællingen om Ruth og Naomi.

Queerteologi kan også bedrives med et mere (kirke)historisk islæt, hvor man historisk undersøger, hvordan queerness og queer personer har figureret i kristendommens historie. Her er blandt andet John Boswells Christianity, Social Tolerance, and Homosexuality (1980) en ofte brugt bog, da Boswell heri skelner mellem ’gay’ og ’homosexual’ historisk set. Også i dogmatikken arbejdes der queerteologisk. Som allerede nævnt findes der en del arbejde med kristologien. Også inkarnationen kan kaldes queer, fordi inkarnationen netop er en forstyrrelse af og opbrud med status quo, som David Jensen fastholder i God, Desire, and a Theology of Human Sexuality (2013). Andre eksempler på queerteologisk dogmatisk arbejde er eksempelvis Linn Marie Tonstads arbejde med treenigheden i God and Difference (2015) eller Brandy Daniel eskatologiske refleksioner i ”Excess and the Enactment of Queer Time: Futurity, Failure, and Formation” (2017).

Queerteologi arbejder desuden oftest intersektionelt i dag. Intersektionalitet, først beskrevet af Kimberlé Crenshaw i “Demarginalizing the Intersection of Race and Sex” (1989), anerkender, at vores erfaringer og identitet udgøres af overlap af komplekse sociale kategorier. Disse overlap omhandler eksempelvis køn, seksualitet, alder, funktionalitet både psykisk og fysisk, socioøkonomisk position, etc. Vi er aldrig kun vores køn, kun vores seksualitet. Mennesker er mere komplekse end det, og man må derfor inddrage disse mange overlap i vores arbejde med mennesker. Det samme gør megen queerteologi, eksempelvis Pamela R. Lightseys Our Lives Matter (2015).

Så hvad er queerteologi?

Queerteologi er mange ting. Det kan være alt fra eksegetisk arbejde med bibelske terrortekster, over kristologiske refleksioner fri for heteronormative begrænsninger til en søgen efter historiske queer sandheder og meget mere. Det kan være grænseoverskridende og grænseslettende og det kan være et forsøg på at genfinde tabte stemmer. Fælles for disse teologier og forskningsområder er, at man tager sine heteronormative briller af og erstatter dem med et par underlige, queer briller.

Bibliografi

Althaus-Reid, Marcella, Indecent Theology, Routledge 2000.

Althaus-Reid, Marcella, The Queer God, Routledge 2003.

Bailey, Derrick, Homosexuality and the Western Christian Tradition, Longmans 1955.

Boswell, John, Christianity, Social Tolerance, and Homosexuality: Gay People in Western Europe from the Beginning of the Christian Era to the Fourteenth Century, University of Chicago Press 1980.

Butler, Judith, Bodies That Matter: On the Discursive Limits of ‘Sex’, Routledge 1993.

Cheng, Patrick, Radical Love: Introduction to Queer Theology, Seabury Books 2011.

Crenshaw, Kimberlé, “Demarginalizing the Intersection of Race and Sex: A Black Feminist Critique of Antidiscrimination Doctrine, Feminist Theory and Antiracist Politics”, i University of Chicago Legal Forum 1 (1989), 139-167.

Daniels, Brandy, ”Excess and the Enactment of Queer Time: Futurity, Failure, and Formation”, i Feminist Theologies in Sexual Disorientations: Queer Temporalities, Affects, Theologies, Kent Brintnall, Joseph Marchal & Stephen Moore (red.), Fordham University Press 2017, 178–194.

Gnuse, Robert, Trajectories of Justice: What the Bible Says about Slaves, Women, and Homosexuality, Cascade Books 2015.

Goss, Robert, Jesus ACTED UP: A Gay and Lesbian Manifesto, HarperSanFrancisco 1993.

Heyward, Carter, Touching Our Strength: The Erotic as Power and the Love of God, HarperCollins 1989.

Hunt, Mary E., ”Jesus ACTED UP: Learning with Robert Goss”, i Theology & Sexuality 21/3 (2015), 182-188.

Hunter, David G., “Celibacy Was Queer: Rethinking Early Christianity,” i Queer Christianities: Lived Religion in Transgressive Forms, Kathleen T. Talvacchia, Mark Larrimore & Michael F. Pettinger (red.), New York University Press 2014, 13-24.

Jacobsen, Mia Rahr & Viggo Julsgaard Jensen, Vi er også kirken: Skitser til en regnbueteologi, Eksistensen 2021.

Jensen, David, God, Desire, and a Theology of Human Sexuality, Westminster John Knox Press 2013.

Lardinois, André, “Lesbian Sappho and Sappho of Lesbos”, i From Sappho to De Sade: Moments in the History of Sexuality, Jan Bremmer (red.), Routledge 2014.

Lightsey, Pamela R., Our Lives Matter: A Womanist Queer Theology, Pickwick Publications 2015.

Rosfort, René, ”Queer tro: fra den trælbundne vilje til hildet frihed”, i Kritisk Forum for Praktisk Teologi 170 (2023), 2-16.

Slater, Jack & Susannah Cornwall, ”Queer Theology”, i St Andrews Encyclopaedia of Theology, Brendan N. Wolfe et al. (red.), 2022, 1-30.

Stuart, Elizabeth, Religion Is a Queer Thing: A Guide to the Christian Faith for Lesbian, Gay, Bisexual, and Transgendered People, Cassell 1997.

Tonstad, Linn Marie, God and Difference: The Trinity, Sexuality, and the Transformation of Finitude, Routledge 2015.

Wilfong, Terry, “Friendship and Physical Desire’: The Discourse of Female Homoeroticism in Fifth- Century CE Egypt,” i Among Women: From the Homosocial to the Homoerotic in the Ancient World, Nancy S. Rabinowitz & Lisa Auanger (red.), University of Texas Press 2002, 304-330.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og få de seneste artikler direkte i din indbakke