1. Er evangeliet blevet præsenteret for flere mennesker på én gang end nogensinde før?

The Joe Rogan Experience er den mest lyttede podcast globalt set lige nu. Der er omkring 14 millioner månedlige lyttere (!!). Joe Rogan er en amerikansk komiker og UFC-kommentator og i de senere år nok mere præcist beskrevet som influencer og meningsdanner. Han interviewer i podcasten kendte mennesker fra mange sammenhænge og er særligt blevet kendt for sine timelange samtaler med nogle af verdens mest kendte og kontroversielle skikkelser (Elon Musk, Donald Trump, Kanye West, Edward Snowden, Jordan Peterson m.fl.).

De senere år er Joe Rogan blevet meget interesseret i kristendommen blandt andet gennem samtaler med førnævnte Peterson, og det har nu resulteret i, at han d. 7. januar 2025 inviterede den kristne apologet, Wesley Huff med i sin podcast til en tre timers lang samtale om den kristne tro.

Wesley Huff er en kristen apologet, der har deltaget i en række podcasts og debatter, hvor han forsvarer den kristne tro, bibelens troværdighed og lignende emner overfor diverse kritikere.

Samtalen med Joe Rogan er bemærkelsesværdig på flere måder, heriblandt Rogans oprigtige ’wow’-udbrud i mødet med Wesley Huffs præsentation af de historiske argumenter for kristendommens - og Jesu opstandelses – troværdighed.

Kritikere fra flere kanter har på bagkant af podcasten meldt sig på banen. Ateister og kritikere af den kristne tro, der mener at Wesley Huff ikke præsenterer sine argumenter på en fair og repræsentativ måde og stærkt konservative kristne stemmer, der finder fejl og upræcise pointer i Huffs præsentation af den kristne tro.

Dog er den generelle stemning blandt kirkelige kommentatorer, at Wesley Huff lykkedes med at levere et skarpt og gennemtænkt forsvar for den kristne tro på den største podcastplatform i verden.

Derfor kan man måske med rette kalde det den største enkeltstående evangeliepræsentation i verdenshistorien? Spændende hvilke ringvirkninger det får for både Joe Rogan og hans lytterskare.

2. Bør der være hvid januar i kirkerne året rundt?

I et debatindlæg i Jyllandsposten har biskop, Mads Davidsen, startet en kirkelig debat vedrørende nadvervin (eller manglen på samme) ved gudstjenesterne rundt om i landets kirker.

Han drikker selv ikke alkohol og har på grund af det haft ærgerlige oplevelser af, at præsten har afbrudt uddelingen ved nadverbordet for at hente en kande med saft til ham. Dette får ham til at stille spørgsmål til, om folkekirken bør fjerne alkohol helt fra gudstjenesterne: ” Jeg opfordrer derfor til, at vi tager diskussionen. Er det nødvendigt at servere alkohol i kirkerne? Skal vi virkelig have to kander, eller kan vi nøjes med en enkelt kande med en god druesaft?”

Efterfølgende har flere præster meldt sig på banen for og imod, som man kender det fra en god slagudveksling i debatspalterne på Kristeligt Dagblad (KD).

Kristoffer Hjort Kruse, sognepræst i Farum Kirke, har i et indlæg i KD d. 10. januar forsøgt at rette opmærksomheden hen imod fællesskabet som et hovedargument i diskussionen. Han skriver blandt andet ud fra Paulus’ principper i 1 Kor 8: ”det vigtige er, at fællesskabet er trumfen i nadveren, og derfor bliver man som menighed nødt til at finde en praksis, hvor enhver kan deltage i fællesskabet”.

Sognepræst Paul Joachim Stender skriver d. 6. januar i KD, at for ham handler det også om smagen og nadverens fysiske elementer som en del af den symbolske betydning: ”Nadveren er også et spørgsmål om smagsoplevelsen. Der er en varme, der breder sig i blodet, når man drikker eksempelvis portvin. Den løfter én på samme måde, som ordene også løfter en samtidigt. På den måde har nadveren også en fysisk side, der bliver symbolsk – og den synes jeg, at vi negligerer, når vi fjerner vinen”

Professor Morten Hørning fra Menighedsfakultetet har også meldt sig på banen med en artikel i KD d. 16. januar om vinens teologiske betydning i Bibelen og konkluderer: ”Med rette kan vi derfor kalde vin for et af Bibelens bedste symboler. Det rimer på fest, fred og fremtid. Det bliver ikke bedre. Hvad den historie så skal have af betydning for alkoholprocenten i nutidens altervin, melder de gamle tekster dog ikke noget om.”.

Så er året skudt godt i gang med en god omgang debat blandt folkekirkepræsterne og det kirkelige godtfolk. Det lover godt.

Man kan jo som tilskuer bruge anledningen til selv at tænke et par tanker om, hvordan det ser ud i ens lokale kirkelige sammenhæng, og om man bør have eller ændre holdning til dette spørgsmål.

3. Ærkebiskoppen af Canterbury går af efter skandale i den Anglikanske Kirke

Mandag d. 8. januar var sidste arbejdsdag for Justin Welby som ærkebiskop af Canterbury.

Han har ellers været en populær og vellidt ærkebiskop også blandt evangelikale stemmer i England grundet hans teologiske profil og historie, hvor han blandt andet i sine ungdomsår var medlem og leder i kirken, Holy Trinity Brompton (HTB), der er kendt som Alpha-kursets fødested.

Den Anglikanske Kirke har de senere år været genstand for flere mediesager vedrørende sager om seksuelt misbrug begået af præster og ansatte i kirken og, i forbindelse med det, kirkens forsøg på at skjule sager og beskytte ansatte.

Den seneste udvikling i det forløb har været, at kirken bad Keith Makin, en erfaren leder og konsulent inden for den sociale sektor og forkæmper for børns rettigheder, om at gennemgå sagerne med henblik for at afklare, om kirken og lederne i den skulle stilles til ansvar. Dette arbejde blev til The Makin Review som blev publiceret 18. oktober 2024.

I den rapport beskyldes Justin Welby for at have undladt at gå til politiet og de rette myndigheder, efter at han fik information om et omfattende misbrug af drenge begået af John Smyth, som i en årrække var ansat i Church of England. Han fik i 2013 viden herom, men han levede ikke op til sit ansvar som kirkens øverste leder i sin håndtering af den viden ifølge rapporten.

Som konsekvens af sit svigt, og et ydre pres fra kirkelige aktører om at tage ansvar, valgte Welby derfor i november at melde ud, at han trak sig tilbage som ærkebiskop, hvilket så nu er sket.

Nu begynder en lang proces med at vælge et nyt kirkeoverhoved overfor én af de største kristne trossamfund i verden med over 85 millioner medlemmer i 165 lande.