Midt i dette kreative dødvande har de også taget den progressive dagsorden som gidsel, hvilket har sikret dem pladsen som fjende nummer 1 blandt anti-woke typer, der nu konstant sidder klar til at kritisere alt fra Disneys hånd, som smager progressivt. F.eks., at den afroamerikanske Halle Bailey fik lov til at spille Ariel (the horror!).

I dette minefyldte farvand lander Snehvide, der – før nogen så det endelige resultat – var så hadet, at det vigtige filmsite IMDB helt ekstraordinært måtte tilbageholde filmens rating i åbningsweekenden, fordi den blev bombarderet med negative brugeranmeldelser. I skrivende stund har Snehvide en score på 1,6.

Hvad er Snehvides brøde?

1) At Rachel Zegler, der har colombianske rødder, er blevet castet som Snehvide. For Snehvide skal være hvid, og hele eventyret falder fra hinanden, hvis man ændrer navnets betydning, så det i stedet refererer til, at hun blev født under en snestorm.

2) Rachel Zegler sender indimellem nogle aktivistiske skud ud i interviews og på sociale medier. Som f.eks., at eventyret om Snehvide er en smule outdated og trænger til en opdatering, Trump er dum og #freepalestine.

Hvorfor er det vigtigt?

Hadet mod Snehvide (som ifølge anmeldelserne skulle være en middelmådig film) er det seneste afsnit i vores tragikomiske sit-com af en ’kulturkamp’, der har fanget både Disney og deres anti-woke modpart i nogle fordummende skabelonagtige kasser og analysemodeller, de henholdsvis skaber og ser film ud fra.

Er det, at Snehvide i denne opdaterede udgave er blevet sprælsk og brun, et originalt og spændende greb? På ingen måde. Det er kreativitet på 1.g. mediefagsniveau, der kynisk udnytter det reelle behov i populærkulturen for at skabe mere repræsentation og bedre kvindelige roller. Vi kan kalde det kapitalistisk wokeness på automatpilot. Og det er ingen tjent med.

Men er det modsat en klog analyse, at Snehvide ikke kan spilles af en brun kvinde, fordi karakteren hedder Snehvide? Nej, come on. Hæv niveauet, hvis du vil over 00. Er enhver adaption af et værk ikke en omskrivning og tilpasning til vores samtid? Jo, ligesom det også skete i 1937, da Disney gjorde Brødrene Grimms eventyr børnevenligt. Er det virkelig et angreb på vores kultur at skrive kvinderoller med agens eller at caste skuespillere med en anden hudfarve end hvid som Disney-prinsesser? Nej. Bare nej.

Hvad betyder det for dig?

At du ikke behøver at se Snehvide. Live-action remakes er et koncept, der fortjener at dø. Nu.

Men endnu vigtigere, så viser al virakken omkring Snehvide, hvordan ”The Great (stupid) Culture War” gør os alle dummere, fordi den tvinger os til at se verden gennem en prisme af enten woke eller anti-woke. Og sjældent har vi haft et dårligere analyseredskab ved hånden.

Ingen bør fare i flint over, at Rachel Zegler, der er en blændende dygtig sanger og skuespiller, bliver castet som Disney-prinsesse. Om det er Askepot, Snehvide eller en helt ny og original figur (tænk sig, er det en mulighed?). Heller ikke, selvom hun tweeter nogle uinteressante politiske holdninger fra tid til anden.

Alle bør være rasende over, at hun og vi bliver spist af med endnu et middelmådigt remake fra det studie, der gav os originale mesterværker som Løvernes Konge, Mulan og Herkules.

Skam jer, Disney!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og få de seneste artikler direkte i din indbakke