Jeg er – ligesom en del andre – ret interesseret i de tendenser i samfundet, som giver gode bud på, hvordan vores liv kan blive mere simpelt.

Gennem de seneste 10 år er debatten og medierne svømmet over med forskellige tendenser, der skal hjælpe mennesker til ”det gode balancerede liv”:

Simple living

skærmfri

tiny house

er bare nogle af de begreber, der skal hjælpe os med at stå imod ”den globale landsby” vi alle er endt med at bo i.⁰ Marshall McLuhan brugte først begrebet ’den globale landsby’ i 1960 for at beskrive, hvordan mennesket gennem medier har mulighed for at kende hinanden som man gør i en lille landsby, men globalt. Dette er ikke positivt for McLuhan, som det nogle gange fremstilles i dag, men tværtimod en skræmmende nådesløs verden. Dertil kommer diskussionen om en fire-dages arbejdsuge, stressforebyggende kurser og det seneste skud på stammen: EU's nye regel om, at alle skal til at tælle arbejdstimer, så vi ikke arbejder for meget.

Det er jo forståeligt nok med disse tendenser. Det er som om alle har travlt. Følelsen af at være bagud i mere eller mindre alle dele af livet virker til at være en kronisk lidelse, flere og flere diagnosticerer sig selv med.

Men inden denne artikel bliver alt for kliché, så lad os lige stoppe op engang.

Der er nemlig en del kristne, som også har forsøgt at sætte ord på denne problematik, og som har kigget dybt i historiebøgerne for at svare på den accelererende kulturs problem. – Ikke med noget nyt, men med noget gammelt.

De kalder det ”New Monasticism”.

Kort sagt er det et navigationsredskab til et sundt liv med Gud i en urbaniseret accelereret virkelighed.

Og hvordan ser dette gode liv ud ifølge New Monasticism?

Svaret ligger i navnet; man bliver nonne – eller munk for den sags skyld.

Men ikke en klassisk nonne eller munk. Det handler ikke om cølibat og køkkenhaver, eller om ørkenhuler og pælesidning.

Det handler derimod om at indoptage dét som enhver klosterorden, der nogensinde har eksisteret, har:

En livsregel.

En regel for livet, der er så stærk, at den kan gennemsyre din hverdag, og styre dit liv i en god retning.

En regel, der kan gøre reglens bærer åndeligt sund, men også emotionelt og fysisk sund. En regel, der holder mennesket op på idéalet: At Kristne opfører sig som Jesus ville have opført sig – hvis han gik i vores sko i dag.

Kort historisk baggrund

Jeg vil selvfølgelig skildre nogle af de konkrete bud, New Monasticism giver på det gode liv, men først skal vi lige dyppe tæerne i noget kirkehistorie, for New Monasticism har dybe rødder. Det er ikke en moderne trend, men en vej kristne har fundet mening i de sidste femten hundrede år.

Den første, der udarbejdede en klosterlivsregel, er Sankt Benedikt. Han oprettede et kloster i 529, hvor han opsatte en livsregel eller et regelsæt, som munkene skulle indordne sig efter på klosteret. Benedikts regel dikterede, at livet skulle bestå af bøn, arbejde og studie. Hvilket skulle lede til et liv i stabilitet – relationelt og arbejdsmæssigt. Hertil kommer at livet hele tiden skulle re-centrere sig om Jesus og hans liv.

Andre klostre gennem århundrederne har haft andre regler, men de bygger alle sammen i nogen grad på denne første livsregel.

Munkeordners livsregler er grundlæggende aktive. Det er ikke forbud, men påbud. Regler, der sætter retning for livet, som nøder regelholderen fremad og korrigerer dennes skridt. Reglerne giver en ramme, som den enkelte klosterbeboer kan skrive sit liv ind i, og som hjælper denne til at skabe gode vaner og tage gode beslutninger.

(En lille kæphest: Kristendommen kan i nogle traditioner have en tendens til at oversimplificere en kristen etik til ”du-må-ikke” regler, men Skt. Benedikt (som BTW er helt på linje med Jesus her) er ikke først og fremmest interesseret i, hvad et menneske undlader at gøre. En livsregel handler primært om, hvad et menneske faktisk gør. Det er evident, at ethvert valg vil medføre fravalg og derfor er der selvfølgeligt også fravalg i kristendommen. Men de står aldrig alene. En kristen etik er bygget på tilvalg.)

En livsregel er altså en ramme, som et menneskes liv kan passe ind i. Det er et system man sætter op for sit eget liv, så Gud ikke bliver skubbet til side. I stedet bliver Han det centrum, hvorudfra livet flyder.

Hvad angår New Monasticism opstod bevægelsen i begyndelsen af 80’erne i USA. Bevægelsen blev blandt andet dannet, fordi forskellige grupper af kristne ønskede et opgør med virksomhedsgørelse af kirken. De ønskede at være en modkultur til de kirker og kristne fællesskaber, der primært arbejdede med strategier, budgetter og deslige. De lavede derfor små grupper centreret om én livsregel, der hjalp dem til et liv i antikapitalistisk discipelskab. Op igennem 90’erne og 00’erne var der meget skub i bevægelsen, men det ændrede sig i 10’erne. Her blev New Monasticism revitaliseret, da en gruppe af kristne opdagede, hvordan New Monasticisms grundtanker er et fantastisk modtræk til det accelererende samfund. De teologer, der driver denne udvikling, er blandt andre Pete Scazzero, John Mark Comer og Rich Villodas. Værd at nævne er desuden, at flere af disse teologer tilskriver Dallas Willard (1935-2013) en central rolle i deres tankeunivers.

Disse nye tænkere fokuserer mindre på antikapitalismen – uden at det dog forsvinder helt. I stedet vender de deres fulde opmærksomhed på den fart, der er i hverdagen for mange mennesker, og bruger New Monasticism som en strukturel løsning på dette overvældende livstempo.

New Monasticism har i dag det primære formål at hjælpe det urbaniserede menneske med at komme til stede i sit liv med Gud. Det gør de ved at skabe en ramme for kirker og små kristne grupper, der kan hjælpe disse til at opsætte nogle gode livsregler.

New Monasticisms tilhængere forsøger altså at vise, hvordan Jesus ville have levet, hvis han var født ind i en nutidig kapitalistisk global landsby.⁰ https://shirinmcarthur.com/2019/03/24/best-criticism-of-bad-is-practice-of-better/

Klosterkvaler

Du bor sikkert ikke på et kloster. Det gør jeg heller ikke – og det beder tilhængerne af New Monasticism os heller ikke om!

De vil blive i verden, men også være en modvægt til nogle af de selvfølgeligheder der er i samfundet. Et samfund, hvor det er normalt at sætte alle kræfter ind på egen karriere.

Hvor man hjælper mennesker, hvis man selv lige kan overskue det.

Hvor man ofte siger til sine venner: "Wow, det er længe siden, der må ikke gå så lang tid igen!” velvidende, at man ikke har tænkt sig rigtigt at gøre noget ved det.

Hvor man gerne vil leve bæredygtigt, men samtidigt elsker Zalando eller (so help me God) rødt kød.

Hvor vi kigger på vores telefon som det sidste, inden vi lukker øjnene om aftenen, og som det første, når vi åbner dem igen

Det er så umunked som noget kan blive! (Ja, jeg har lige gjort et substantiv til et adjektiv. Sorry…)

New Monasticsm er et forsøg på at genfinde stilheden. Lægge telefonen væk. Være til stede i nuet, hvor mennesker og Gud er at finde. Skabe et liv med så meget luft, at der er overskud til det svære og det hårde. Et liv i radikal generøsitet drevet af radikal kærlighed. Ikke et perfekt liv, men et liv, hvor det vigtigste er det vigtigste og det uvigtige forbliver uvigtigt.

Sådan et liv kan opnås gennem en stærk livsregel, og her kommer derfor en liste over munkede praksisser, som folkene bag New Monasticism særligt holder højt, og som de fleste kristne mennesker har mulighed for at indarbejde i deres hverdag – også selvom de lever i Danmark i 2024!

Sabbat

Hold helt fri i 24 timer i træk én gang om ugen. Vær sammen med gode venner, vær alene, nyd god mad, eller gode gåture. Du er sat i en verden, der er fyldt med smukke ting, som dit hjerte kan glædes over. Dyrk glæden, taknemmeligheden, grinene. Brug tid på at kalibrere ind på Gud og bliv klar til at møde den uge der kommer.

Kontemplativ bøn

Sæt tid af til at være sammen med Gud flere gange ugentligt. Brug mere tid på at lytte til det han siger til dig, end det du vil sige til ham. Find ind i nærværet, i hvilen og kærligheden hos skaberen.

Skærmfaste

Vær til stede i dine omgivelser. Du må gerne bruge din telefon, men lad ikke den bruge dig. Fjern dig fra den og andre skærme i bestemte tidsrum hver dag, fjern apps, der forbruger dig. Lad den ikke være det sidste, du kigger på inden du sover eller det første om morgenen. (Køb nu bare et vækkeur!)

Retræte

Tag afsted fra din hverdag én eller flere gange om året og brug tid med Gud i bøn, læsning, stilhed, sang med mere. Mange af os lever i konstant ydre og indre for at løbe hurtigere. Det tager tid at komme ned i tempo, og for mange af os er det endda ret ubehageligt. Men det er der, hvor alt er stille, at Gud kan få lov at samle dig op og trøste dig og give dig retning fremadrettet.

Ovenstående er bare nogle få af deres eksempler. Der findes mange andre strukturer og systemer, du kan sætte op for dit liv, så det centrerer sig rund om Jesus. Praksisser, som vil gøre livet simplere og mere nærværende, som vil hjælpe urbaniserede kristne til at leve et liv, der lugter og smager af Guds tålmodige kærlighed.

Vil du dybere ned i New Monasticsm og opdage, hvad en livsregel kan gøre for dig, så er denne artikel slet ikke fyldestgørende nok! Derfor får du her lidt anbefalinger til god litteratur:

John Mark Comer – The ruthless elimination of hurry

John Mark Comer – Practicing the way

Pete Scazzero – Emotionally healthy Spirituality

Dallas Villard – The divine conspiracy

For mig personligt, er dette en munkerejse, jeg stadig er på. Måske en rejse jeg vil være på, så længe jeg lever på denne side af evigheden. Sproget for rejsen vil nok fortsætte med at udvikle sig, som jeg bliver ældre og verden ændrer sig. For mig er det vigtigste, at jeg til alle tider og i alle livssituationer prøver at centrere mit liv om Jesus og bygge en hverdag op, hvor han har en naturlig central plads. Fordi han allerede har givet mig en plads i sit skaber- og frelses-værk.