De amerikanske baptister stemmer nej til indsnævring af kvinders tjenestemuligheder i det største protestantiske trossamfund i landet

The Southern Baptist Convention. The SBC. En supertanker i amerikansk evangelikal tænkning og kirkeliv. 47.000 kirker og 12 millioner medlemmer. Af gode grunde er mange øjne derfor rettet mod SBC, når de mødes til deres ’årsmøde’, hvor de stemmer om konkrete forslag og vælger nye ledere og ny præsident for konvention

Spørgsmålet om kvinders adgang til præsteembedet har fyldt meget de seneste to år, da præsten Mike Law sidste år fremlagde et forslag om, at SBC skulle indsnævre og præcisere sin teologi om kvalifikationerne for præsteembedet:

”[The SBC] Affirms, appoints, or employs only men as any kind of pastor or elder as qualified by Scripture”

Konventionen har siden 2000 i sit grundlagsdokument Baptist Faith and Message (BFM) formuleret sig på følgende måde:

”the office of pastor is limited to men as qualified by Scripture”

Diskussionen går altså på, om kvinder kan tjene i roller, hvor de kaldes præster (childrens pastor, youth pastor osv.), men ikke har et embedsmæssigt lederansvar over kirken, eller om selve titlen præst (og ældste) alene er reserveret til mænd.

Sidste år vandt forslaget med omkring 80 procent af stemmerne, men ifølge vedtægterne i konventionen skal en ændring af BFM stemmes igennem ved to på hinanden følgende konventioner med over 2/3 af stemmerne. Derfor var alle øjnene i år rettet mod Indianapolis, hvor slaget skulle stå.

Her den 11. juni ved årets konventions mest intense moment fik forslaget 61,45 procent af stemmerne og lykkedes derfor ikke at opnå 2/3 af stemmerne, som der skulle til for at forslaget kunne gennemføres.

Reaktionerne på dette udfald er i sagens natur meget forskellige. Fortalerne for forslaget ser det som endnu et skred i kampen mod liberalismen i konventionen, men er dog glade for, at et flertal stemte for.

Andre derimod ser det som en sejr for kvinders muligheder for at tjene i kirkerne. F.eks. som udtrykt her af pastor Dwight Mckissic på X, som er en kendt midtersøgende stemme i konventionen:

“To God be the glory. The Law Amendment failed […] Women in the SBC, and the Kingdom are precious to God. He loves them too much to allow unbiblical restrictions, that violates local church autonomy, to disallow women from receiving and deploying spiritual gifts including the gift of shepherding or pastoring in partnership with God ordained male leadership.”

Paven bliver igen fanget i homofobiske udsagn

Paven havde ellers lige undskyldt overfor flere medier for sine udtalelser om, at homoseksuelle mænd ikke burde blive præster i den katolske kirke og hans nedsættende sprogbrug omkring dem, men nu er den gal igen.

Det Italienske medie ANSA rapporterer, at paven igen under et møde bag lukkede døre med italienske biskopper gentog sin bekymring for at tillade homoseksuelle mænd at gå ind i præstegerningen i den katolske kirke. Han omtalte dem igen med et italiensk ord, der betragtes som et meget diskriminerende og nedsættende ord at bruge overfor homoseksuelle mænd (du må selv søge dig frem til det, hvis du har brug for at vide, hvad det præcist er).

Hvad der lige er på spil for paven, når han gentagne gange bruger dette sprogbrug ved man i sagens natur ikke, eller hvorfor biskopper rapporterer fra lukkede møder om ham til medierne. Men det er tankevækkende, at lederen for det største kristne trossamfund i verden ikke kan tale ordentligt om andre mennesker, end ikke mennesker der faktisk ønsker at gå ind i en præstegerning og tjene Gud, som de mennesker de er.

Ny dansk troslærebog starter eksplosiv debat

”Frygt ikke!” – en indføring i kristen dogmatik (Bind 1). Det er navnet på den allerede omdiskuterede bog. Forfatterne Anders Christian Jacobsen (professor) og Margrethe Birkler (phd. studerende) er begge ansat ved Aarhus Universitet på teologi.

Sognepræst Kristian Østergaard startede debatten med en harmdirrende ét-stjernes anmeldelse i Kristeligt Dagblad, hvor han udfordrede forfatterne på deres brug af queer, miljø og raceteologi f.eks. de mange referencer til James Cone, som blandt andet blev kendt for at kalde den hvide hudfarve for et symbol på Antikrist. Østergaard kritiserer også, at forfatterne skifter køn på Gud fra ’han’ til ’hun’ for at signalere, at Gud ikke er en mand.

Lektor Lars Sandbeck og forfatterne har taget til genmæle, og udvekslingen kan du selv orientere dig om i debatspalterne. P1 har kørt historien og selve kirkeministeren har meldt sig på banen. Det kan være, når du læser dette, at der er sket endnu mere.

Hvor mange af holdningerne, der rent faktisk bunder i en grundig læsning i god tro af hele bogen, må tiden vise. Forfatterne skriver da også i introduktionen til bogen, at de gerne vil starte en debat – og det lykkedes de med!

Jeg tror, at netop en debat som den her bedst tilgås ved simpelthen at læse argumenterne. Så vil man nok ret intuitivt fornemme, om man (groft skåret) står på Østergaards eller forfatternes side.