Vil du gerne imponere familien, når I danser om træet juleaften, og det pludselig bliver din tur til at vælge den næste salme, som skal synges? Eller er du bare kørt træt i Søren Banjomus og Wham og har brug for noget ny julepoesi, som kan få dig i den helt rigtige julestemning? Uanset hvad, så får du her en tidlig julegave i form af denne liste, som er mit bud på de fem bedste julesalmer i den danske salmebog. Glædelig jul!

NB: Jeg har i min vurdering af salmerne udelukende fokuseret på teksterne og har altså ikke taget salmernes melodier med i betragtning.

5

Mit hjerte altid vanker

Hans Adolph Brorson 1732. (DDS 125)

Jeg må indrømme, at jeg synes, Brorsons ultrainderlige pietisme til tider kammer over og bliver patetisk. Men det er ikke tilfældet i denne berømte julesalme, hvor Brorson virkelig spiller med sine veltrænede digtermuskler og viser, hvorfor han med rette regnes med blandt de største kanoner indenfor dansk salmetradition. Teksten er én lang meditation over julens gådefulde fortælling om en gud, der lader sig føde som menneske i en fjern afkrog af verden under ludfattige forhold. Hvordan kan vi begribe dette paradoks?, spørger Brorson og giver selv svaret i salmens sidste strofe: Ved at Jesus så at sige gentager inkarnationens mirakel og i troen føder sig selv i vores hjerter.

PS. Carl Nielsens melodi er skøn, men gør dig selv den tjeneste at lytte til den endnu skønnere norske folkemelodi, som salmen også kan synges til.

Ak, kom! jeg vil oplukke

mit hjerte, sjæl og sind

med tusind længselssukke,

kom, Jesus, dog herind!

Det er ej fremmed bolig,

du har den selv jo købt,

så skal du blive trolig

udi mit hjerte svøbt.

4

Det var ikke en nat som de andre

Johannes Johansen 1977. (DDS 98)

Johannes Johansen er en af de dygtigste, danske salmedigtere fra det 20. århundrede, og denne julesalme er bare én af perlerne på den lange række af vidunderlige sange, som Johansen har beriget os med. Noget af det, der gør denne salme så stærk, er den måde, den formår at knytte julens fortælling sammen med frelseshistoriens røde tråd, som løber helt tilbage fra skabelsen frem mod påske og videre ind i fremtiden mod den nye jords komme. Teksten er desuden fyldt med flere herlige og finurlige formuleringer - se bare denne linje om hyrderne på marken, som i overværelsen af julenattens skønhed, helt glemmer at fryse:

Det var ikke en himmel som andre,

den blev åbnet af lys og af lyd,

man så stjerner bevæges og vandre

imod Betlehem, landet mod syd,

så at hyrderne glemte at fryse,

i Guds billede måtte de lyse,

dengang Gud selv blev menneskets lys

3

Glæden hun er født i dag

Latin 14. årh. (Dansk 1535). N.F.S. Grundtvig 1837 og 1847. (DDS 107)

I denne julesalme, som er Grundtvigs take på en middelalderlig hymne, reflekteres der over inkarnationens mysterium. Teksten er en beskrivelse af det ubeskrivelige: At den almægtige Gud, der skabte universet og for hvem, galakserne er som støvkorn, julenat lå i sin mors favn og græd mennesketårer. Her slår ord ikke til, men Grundtvig gør et mere end hæderligt forsøg!

Han, som på skyerne

ager blandt stjernerne

svøbes som de spæde!

Ham, som på dommedag

taler med tordenbrag,

nu man hører græde!

2

Julebudet til dem, der bygge

J. Chr. Hostrup 1881 og 1884. (DDS 129)

Få salmer kan røre mig som Hr. Hostrups one-hit wonder. Jeg tror, det har noget at gøre med den måde, salmen sætter ord på lidelsen uden at forsøge at bortforklare den eller overdøve den med billige budskaber om, at man skal huske at være glad, når det er jul. I stedet minder salmen os om, at julens evangelium giver os “fred til at stride vor strid med mod”. Hvorfor med mod? Jo, fordi julen er budskabet om at på trods af lidelsen, som vi aldrig slipper for i dette liv - heller ikke i julen - så er lyset kommet til verden, og en dag overvinder det mørket endegyldigt.

Julebud under storm og torden

melder og giverfred på jorden,

fred til at stride vor strid med mod,

fred til at vente på enden god,

højt under medbør og dybt i sorgen,

fred for både i dag og i morgen.

1

Dejlig er jorden

B.S. Ingemann 1850. (DDS 121)

Poesien hæver sig helt op til kosmiske luftlag i denne all-time klassiker fra en af vores største salmedigtere herhjemme. Ordene er så store og lysende og hjerteskærende smukke i al deres enkelhed. Når jeg læser teksten, får jeg det, som når man en nat stirrer ud i det stjernespækkede verdensrum og overmandes af en blanding af svimmelhed og angstfuld jubel over universets oceaniske storhed. Ingemann spiller harpe på sjælens dybeste strenge, og jeg synger med i ærefrygt og taknemmelighed. Den bedste julesalme nogensinde! Amen!

Tider skal komme,

tider skal henrulle,

slægt skal følge slægters gang;

Aldrig forstummer

tonen fra Himlen

i sjælens glade pilgrimssang.