I 2018 blev der igangsat en undersøgelse kaldet The Hidden Tribes Project, som havde til formål at belyse amerikanernes opfattelse af deres politiske modstandere. Den viste blandt andet, at der var et markant perception gap mellem det, amerikanerne troede, ‘de andre’ mente, og hvad de rent faktisk stod for, og at 80% af dem, der identificerede sig som henholdsvis demokrater eller republikanere, mente, at ‘de andre’ var hjernevaskede.

Da jeg læste de tal, forstod jeg, hvorfor USA i dag er så polariseret. For hvordan kan man føre en politisk samtale med et andet menneske, hvis du har den opfattelse, at vedkommende er hjernevasket?

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at politiske uenigheder har splittet familier, og at udsagn som; “hvis du ikke stemmer på Trump (eller Harris), så er du ikke kristen,” flyver igennem luften non-stop.

Det har også vist sig, at mange ledere i den konservative evangelikale kirke støtter Trump. Men det er ikke alle. Nogle går en anden vej, og det er dem, denne artikel handler om.

Der er selvfølgelig mange årsager til, at evangelikale kristne ender med at stemme på Kamala Harris. Mange gør det jo selvsagt, fordi de er demokrater – men jeg har valgt at fokusere på én af dem – en ægte republikansk partisoldat – der for første gang har valgt at bakke op om en demokratisk kandidat, og endda fortælle om det offentligt: David French

Hvem er David French?

David French er uddannet jurist fra Harvard, har som advokat særlig arbejdet med ytringsfrihed og beskyttelse af religiøse mindretal, været udsendt til Irak, fået en bronze stjerne for sin tjeneste i militæret, og siden 2016 har han også været en del af New York Times klummeskribenter, hvor han blandt andet har skrevet om det politiske klima i USA og åbent kritiseret Trump.

Så hvad kan få én af USAs mest indflydelsesrige konservative evangelikale meningsdannere til at advokere for Harris? Det gjorde Donald Trump!

For French er præsidentvalget i 2024 ikke et valg som alle andre. Der er virkelig noget på spil, for Trump er decideret farlig for USA og for verden. “Never Trump”, som han siger – og det mener han endnu stærkere i 2024 end i 2016.

Fra republikansk partisoldat til ’Never-Trump’

David French identificerer sig selv som konservativ. Indtil 2016 stemte han på republikanske kandidater, og stod særligt bag Mitt Romney. Men da Trump kom ned af rulletrappen i 2015 og bekendtgjorde, at han ville stille op som præsidentkandidat, forandrede alt sig.

Hans rationale er, at dét republikanske parti, som han tidligere har identificeret sig med, har bevæget sig så langt fra sit udgangspunkt, at det ikke i dag kan siges at være det samme parti, som Mitt Romney for eksempel repræsenterede. Derfor bliver Trump nødt til at tabe, hvis der skal være håb om, at den udgave af Det Republikanske Parti igen skal genopstå. Værdierne er gået tabt, og man er forfaldet til at tække den radikale MAGA-fløj. Magten er blevet vigtigere end værdierne.

Skåret ind til benet, så er det disse faktorer, der har været afgørende, for at skubbe French i retning af Harris:

Personlig integritet og karakter

Udenrigspolitik

Beskyttelse af demokratiet

Personlig integritet og karakter – eller mangel på samme

Allerede da Trump offentliggjorde sit kandidatur i 2015, udtalte French, at Trumps moral ikke levede op til de standarder, man må kunne forvente af en, der vil stille op som præsident. Hvilket han troede var helt ukontroversielt at sige, blandt andet baseret på en sag fra 90’erne: Clinton/Lewinsky-skandalen

Da det kom frem, at Bill Clinton havde været sin kone utro med praktikanten Monica Lewinsky tog de konservative evangelikale kraftig afstand fra Clinton og regnede ham for uegnet til at fortsætte som præsident på grund af sit moralske svigt og de mange løgne, han havde fortalt i forlængelse af sagen.

(Clintons ageren overfor Monica Lewinsky, og det ulige magtforhold, der er mellem USA's præsident og en praktikant, var der ikke mange, der tillagde nogen rolle dengang – men det lader vi ligge til en anden god gang.)

Få måneder efter, at sagen brød løs, mødtes de høje herrer i SBC (Southern Baptist Convention) for at vedtage en resolution om vigtigheden af offentlige embedsmænds moralske karakter. Det ledte til følgende mindeværdige formulering:

“Tolerance overfor alvorlige moralske svigt fra ledere, sårer kulturens samvittighed, afføder uhæmmet immoralitet og lovløshed i samfundet, og er med sikkerhed under Guds dom.”

Man forstår, hvorfor French regnede det for ukontroversielt at sige, at Donald Trump ikke levede op til de moralske standarder, der normalt dømmes efter blandt evangelikale. Men French tog fejl.

I dag er Southern Baptist-affilierede kirker en af de store grupper, der støtter Trump. Mange er så stålsatte, at de ligefrem anser det som ukristeligt ikke at gøre det. Hvordan kunne de så let vende på en tallerken?

French siger provokerende, at det var fordi, de republikanske vælgere endnu ikke var blevet testet på deres værdier. Det er klart nemmere at fordømme din modstander for en synd, end det er selv at krybe til korset - ironisk nok! Frenchs pointe er altså, at Trumps moralske karakter burde være nok til, at evangelikale ikke kan eller skal støtte ham. Men der er åbenbart forskellige målestokke for republikanske og demokratiske præsidenter.

Trump er dømt for seksuelt overgreb i en civilsag og for at betale tys-tys-penge til en pornostjerne, og det er kun et udsnit af de sager, der ellers ligger og venter. Han har udtalt sig nedladende om kvinder, minoriteter, sorte amerikanere og handicappede og handlet respektløst overfor en (eks)hustru. Han lyver, taler ikke imod den agressive alt-right-bevægelse, anerkender stadig ikke 2020’s valgresultat og promoverer – eller undgår at afvise – konspirationsteorier.

Prisen for at tale MAGA imod – og for at lade være

For French har det været skuffende at være vidne til, hvordan en præsidents personlige karakter pludselig ikke længere var afgørende for fremtrædende konservative evangelikale kristne.

David French og hans kone har tre børn, hvoraf ét er adopteret fra Etiopien. Da han begyndte at være åben om dels sin modstand mod Trump og valget om at stemme på Kamala Harris, steg intensiteten af aggressionerne mod ham og hans familie.

En ting var de trusler, de oplevede at få på sociale medier fra hvide nationalistiske Trump-tilhængere. Men da retorikken også rykkede ind i hans egen kirke, måtte de forlade den. Den kirke, som de tidligere havde kaldt deres hjem.

Kort sagt – Frenchs kritik af Trumps karakter har haft store personlige konsekvenser for ham og hans familie. Han kunne ikke længere lide lugten i bageriet, og den uhæmmede støtte til Trump gav ham en dårlig smag i munden.

Siden Trumps indtræden i politik for nu otte år siden har French oplevet, hvordan en stigende grad af racistiske, aggressive og højrenationalistiske bevægelser i samfundet, også i den evangelikale del af kirken, er gået fra at være placeret på de yderste fløje, til nu at blive anset som ’normale’ og legitime holdninger og bevægelser. Samtidig har han oplevet en enorm passivitet fra de evangelikale kirker og organisationer i forhold til at tale imod disse bevægelser.

En bevægelse, han ser som et brud med kernestoffet i kristendommen: At jeg skal elske min næste. Fremfor at lade dét være det afgørende etiske princip og kald i den kristne identitet, er det blevet helt andre perifære spørgsmål, der nu udgør identitetsmarkørerne for evangelikale kristne.

Den evangelikale kirkes manglende opgør med højrenationalisme – og i samme periode også seksuelt misbrug i kirken, hvilket hans kone har været meget engageret i – er helt afgørende for ham.

David French er ikke ukritisk overfor Kamala Harris ageren i politik – men for ham, er der en verden til forskel på det, man kan kritisere henholdsvis hende og Trump for. For French er Kamala Harris egnet til at være præsident – på trods af fejl og uenigheder – mens Trumps adfærd og karakter diskvalificerer ham, allerede før han åbner munden og begynder at tale om politik.

Det, som særligt bekymrer David French, er, at den amerikanske befolkning ikke længere bliver chokeret over at møde opfordringer til politisk vold, chikane, Trumps seksuelle vold og utroskab eller høre voldsomme udtalelser om befolkningsgrupper eller direkte personangreb. Apatien eller bagatelliseringen i forhold til dette er kun blevet værre over tid, ifølge French, og det er stærkt bekymrende. At vælge Trump er for ham at se at acceptere denne type adfærd som ’normal’ og legitim.

Den ‘ægte’ conservative udenrigspolitik findes hos Kamala Harris

I august smed French så ekstra brænde på bålet, da han i The New York Times skrev en kronik med titlen: “To save conservatism from itself, I am voting for Harris.”

Hvad mener han med det? French var én af de mange unge, der stemte på Reagan i 80’erne, og som stadig i dag betragter hans politik som klassisk konservativ politik.

Reagan var kendt for sin politiske kurs overfor Sovjet, som både var hård, men også endte med en nedrustningsaftale, udarbejdet sammen med Gorbatjov. I dag står vi, ifølge French, med udfordringer af verdenshistorisk betydning, der ligner dem, vi mødte under den kolde krig, og spørgsmålet bliver derfor: Hvad er USAs udenrigspolitiske forpligtigelser?

David French mener, at det er en konservativ værdi at have en aktivistisk udenrigspolitik – som selvfølgelig står i stor kontrast til Trumps slogan: America first!

Nej, skal vi lede efter en ’konservativ udenrigspolitik’, som French definerer den, er det hos Kamala Harris, vi finder den, bliver hans pointe. Trumps utilregnelighed har derimod potentialet til at ende i en global politisk katastrofe.

Beskyttelse af demokratiet

Hvis der er én ting, French mener amerikansk politik er kendetegnet ved i dag, så er det gensidigt had – “negative partisanship”, eller som J.D. Vance udtrykte det: “Jeg tror, vores folk hader de rigtige mennesker.” Fremfor at definere sig ud fra kerneværdier, så definerer man sig i modsætning til den anden.

Som jeg indledte med at skrive, har en undersøgelse vist, at størstedelen af hhv. republikanere og demokrater mener, at “de andre” er hjernevaskede, hadefulde og racistiske (https://perceptiongap.us/). Det er svært at starte en konstruktiv politisk samtale, når det er ens udgangspunkt.

Hvorfor er dette vigtigt i forhold til at forstå Frenchs position? Fordi han ikke mener Kamala Harris er den moralsk anløbne feministiske neo-marxist, der kun er ude på at ødelægge USA, som nogen tænker. Kamala Harris er en politiker med holdninger, man kan tilslutte sig, udfordre, kritisere og diskutere – sådan som det politiske rum ideelt skal kunne rumme det.

For French virker Trump på ingen måde interesseret i at skabe det rum. Eller som han formulerer det: “Da Trump annoncerede sit første præsidentkandidatur, plantede hans grusomme tale et frø af had i den amerikanske politik. Det frø fandt frugtbar jord.” ⁰ (https://www.nytimes.com/2024/10/27/opinion/never-trump-maga-evangelicals.html?searchResultPosition=2 Hans argument er, at det ved valget i 2016 viste sig, at gruppen, stammen, var vigtigere end værdierne – på begge sider. Ja, republikanerne viste sig at være villige til at gøre alt for at få Trump valgt, endda at sætte selve demokratiet på spil, hvilket blev tydeligt under angrebet 6. januar på kongressen. For French blev det en bekræftelse af, at Trump ikke bare er uegnet som præsident, men direkte farlig for USAs fremtid. Jorden var gødet, splittelsen var der allerede, men Trump har passet og plejet hadet.

Hvad med abortspørgsmålet?

French har været prolife-forkæmper i mange år, og spørgmålet om abort er helt klart det, der har gjort ham mest usikker i forhold til at skulle bakke op om en demokratisk kandidat.

Harris har en klar pro-choice politik, som endda er central i hendes valgkampagne. Men efter Frenchs mening, er Trump ikke rigtig pro-life. Han forklarer, at selvom Trump rigtig nok valgte dommere, der hjalp med at ændre abortlovgivningen, hvilket French er glad for, så har Trump i denne valgkamp været med til at gøre det republikanske parti mere pro-choice, end det har været i 50 år. Igen var loyaliteten til Trump stærkere end loyaliteten overfor værdierne, skriver French. Det bekymrer ham også, at det for nogen bliver det eneste afgørende spørgsmål. Så selvom det gør ondt på French at stemme på en kandidat, der klart er pro-choice, så er der andre relevante emner at forholde sig til, og selv abort-spørgsmålet hører til i rummet for den politiske samtale.

Jesus er interesseret i mennesker – ikke Obamacare

At være kristen handler for ham ikke om at være for eller imod Trump eller Harris. Det politiske rum er ikke troens rum, og de to må ikke forveksles. Jesus siger ikke noget om Obama-care eller støtte til Ukraine. Men han har meget at sige om, hvordan jeg møder mit medmenneske, siger French, og det skal præge den politiske kultur.

For French er der ikke meget håb for USA, hvis ikke det politiske klima ændrer sig. Amerikanerne skal begynde at insistere på den respektfulde politiske samtale med dem, de er uenige med. Vi kan alle have blinde vinkler, og vi bliver klogere af at forstå modparten.

French kan ikke stemme på en kandidat, der i så høj grad fodrer hadet – heller ikke selvom den demokratiske kampagne bestemt ikke er uskyldige på det punkt.

Men valget af den næste præsident i USA er ikke kun vigtigt for Amerika – det har for ham at se verdenshistorisk betydning. Den ene kandidat vil fodre had, mens den anden, trods alt, giver et spinkelt håb om en bedre fremtid.