Mark Driscoll var i mange år præst i den amerikanske megachurch, Mars Hill. Hans prædikener herfra var enormt populære, og derfor kender også mange her i vores lille land til ham og hans historie.

Han blev smidt ud af kirken efter flere anklager om magtmisbrug, og det viste sig senere hen, at mange ting havde været helt galt i kirken. Det kan du høre mere om i den fremragende og prisbelønnede podcastserie The Rise and Fall of Mars Hill.

Mark og hans familie flyttede efter skandalen til Arizona og startede Trinity Church. På trods af den ene afsløring efter den anden af skandaløs opførsel og forkyndelse har Mark Driscoll formået at rejse sig igen og igen. Nu er han så kommet i vælten endnu engang.

Denne gang som en af hovedtalerne på Stronger Men’s Conference i James River Church, der ledes af seniorpastor John Lindell, en af Driscolls nærmeste venner. Stronger Men’s Conference er alt, man umiddelbart kan forestille sig, en stærkt konservativ evangelikal mandekonference er – bare større! Monstertruckshows, kæmpe arenaer og traditionelle maskulinitetsidealer en masse. Åbningsshowet ved dette års udgave var et sabelslugershow ved manden Alex Magala. I løbet af showet brugte han også en høj stang, som han med bar overkrop klatrede op og ned ad, mens han udførte sine sabelslugerteknikker (velkommen til mandekonference siger jeg bare!). Det blev for meget for Mark. Dagen efter indledte han sin tale med at tordne mod LGBTQ-personer for derefter at fordømme åbningsshowet:

“Their sexuality shifts on a spectrum. They are transgender […] The Jezebel Spirit opened our event […] There was a platform. It was a high place. On it was a pole, an Asherah pole, the same thing that’s used in a strip club for women who have the Jezebel Spirit to seduce men.”

Han fortsatte, mens rummet blev stille:

“In front of that was a man, who ripped his shirt off like a woman does in front of a pole at a strip club […] That man then ascended and then he swallowed a sword.”

På dette tidspunkt begyndte John Lindell at råbe til Mark og hele situationen endte i et rent gedemarked, hvor Mark gik ned fra scenen og forlod arenaen mens nogle af tilhørerne råbte: ”Bring him back!”.

Lindell stormede op på scenen og sagde, at Mark havde forbrudt sig mod Matt 18 og principperne for at gå i rette med hinanden:

”I talked to Mark for a half hour! There was not one word of that! He’s out of line! If he wants to say it, he can say it to me!”

Hele episoden afsluttes en af dagene efter, hvor Mark og John forligte sig med hinanden på scenen. Her sagde de i øvrigt, at enhver som forlod konferencen med sladder eller dårlig omtale af dem, satte sig imod to af Guds salvede mænd (anointed men), og at det er en farlig vej mod at miste troen.

Hvad skal man næsten sige? De er skøre de gallere.

Eller måske det kan være en anledning til taknemmelighed over, at mandekonferencer, autoritetsidealer og ’culture wars’ vitterligt er anden verden i Danmark. Måske takket være vores kølige danske snusfornuft og en sund portion kritisk mentalitet.

Verdenskendt NT-forsker skifter syn på spørgsmålet om vielse af to af samme køn

Richard B. Hays, professor emeritus fra Duke Divinity School, er et anerkendt navn blandt teologer og forskere i det nye testamente på tværs af den vestlige verden. F.eks. har hans bog ’Echoes of Scripture’ haft stor indflydelse på forståelsen af evangelisternes brug af GT-henvisninger og allusioner i deres beretninger of Jesus. Hays skrev i 1996 en omfattende introduktion til kristen etik med navnet: ”The Moral Vision of the New Testament: A Contemporary Introduction to New Testament Ethics”. Denne bog har været en grundbog for mange evangelikale kristne teologistuderende, og i den forsvarer Hays ægteskabet som eksklusivt forbeholdt mand og kvinde. Han kritiserer teologer, der måtte mene anderledes og det med meget absolut fortegn. Han skriver f.eks. emfatisk på side 394 i bogen:

”The New Testament offers no loopholes or exception clauses that might allow for the acceptance of homosexual practice under some circumstances. Despite the efforts of some recent interpreters to explain away the evidence, the New Testament remains unambiguous and univocal in its condemnation of homosexual conduct”

Derfor overraskede det mange, da det for nyligt kom frem, at Richard Hays sammen med sin søn Christopher Hays, professor ved Fuller Seminary, udgiver en ny bog med titlen: ” The Widening of God’s Mercy: Sexuality Within the Biblical Story”.

I bogen opfordrer de til:” the full inclusion of LGBTQ people in Christian communities”. De underbygger ud fra forlagets beskrivelse af bogen opfordringen ved at henvise til Guds villighed til at udvide sin nåde overfor flere forskellige grupper af mennesker gennem historien: “They remind us of a dynamic and gracious God who is willing to change his mind, consistently broadening his grace to include more and more people.” Bogen afsluttes med en epilog, hvor Hays personligt reflekterer over, hvordan hans hjerte har ændret sig i forhold til spørgsmålet.

Sjældent sender kristne bogforlags annonceringer af kommende udgivelser chokbølger gennem den kristne verden, men det må siges at være tilfældet her – og det må være gældende for både dem, der deler Hays’ nu tidligere syn og hans nuværende.

Jim Lyngvild skaber debat med ny kirkekunst

Jim Lyngvild har flere gange skabt røre med sin kirkekunst og hans nyeste værker er ingen undtagelse. Lyngvild har gennem nye AI-generede Kristus motiver igen udfordret kirkekunstgenren og grænserne for, hvordan man kan (og bør) skildre Kristus. Det går selvfølgelig ikke ubemærket hen.

Både kritikere og støtter har meldt sig på banen i debatspalterne. Sognepræst og debattør Marie Høgh mener, at kirken har brug for Jim Lyngvild, og hun skriver om billederne i Kristeligt Dagblad d. 11/04:

“Evangeliet forarger os, fordi vi i mødet med Kristus ser alt det, som vi ikke er – i mødet med Kristus korrigeres vores selvforståelse. Og jeg tror virkelig, at det er dét, der sker, når nogen bliver så afsindig rasende over Jim Lyngvilds kunst. Han holder nemlig evangeliets spejl op foran os.”

Hun mener ikke at motiverne er seksualiserede eller ‘for blodige’, som noget af kritikken går på, men tværtimod at blod og nøgenhed er en del af Lyngvilds forsøg på at forkynde kristendommens budskab:

“Så lad nu Lyngvild være i fred for fromme befamlinger, og glæd jer over det, hans kunst er: forkyndelsen om Jesus af Nazaret – den største modsigelse, verden har set.”

Sognepræst Andreas Meng skriver i et modsvar d. 16/04, at han er enig så langt, at kunsten ikke kan beskyldes for at være blasfemisk, men han mener ikke, at billederne forkynder kristendom eller evangeliets forargelse:

“For der er ikke noget forargeligt i, at det guddommelige viser sig som det smukke, skønne, kærlige og gode. Det er den forestilling, vi helt naturligt har. Der er heller ikke i kristen forstand noget forargeligt i, at smukke mennesker kan få os til at føle os grimme. I så fald kunne vi bare gå på Instagram i stedet for at forkynde ordet om søndagen.”

Meng mener grundlæggende, at Lyngvilds billeder skjuler den virkeligt fornedrede og udstødte Jesus. Kun i denne fornedrede Jesus af Nazaret kan vi kende Gud. Lyngvilds Kristus-motiver vil ikke vedkende sig denne virkelighed. Meng konkluderer:

“Derfor er Lyngvilds billeder dårlig kristen forkyndelse. For de forkynder ikke andet end hedenskab.”

Hvad synes du? Lyngvilds kristusmotiver repræsenterer sandelig noget andet end det vante, og det må i sig selv kalde på nysgerrighed og refleksion.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og få de seneste artikler direkte i din indbakke