Køn og seksualitet er højeksplosive emner i den kirkelige og teologiske debat over hele verden disse år. Det ved den amerikanske lutherske præst og teolog Nadia Bolz-Weber selvfølgelig udmærket godt, og hendes nyeste bog Shameless vil i nogle kirkelige sammenhænge være som en flammekaster i en knastør fyrreskov efter en langvarig sommertørke – eller som en afsikret håndgranat i en Imerco-butik. 

Nadia Bolz-Weber er en kvinde på en mission, og hun er fuldstændig afklaret om sit anliggende i Shameless: At gennemføre et frontalopgør med det, man kunne kalde en traditionel konservativ- evangelikal seksualetik, og skabe fundamentet for en ny kristen seksualetik, der tager udgangspunkt i, at kristen etik og forkyndelse skal sætte mennesker fri til at blomstre uanset køn og seksualitet. Nadia Bolz-Weber mener, at den traditionelle, konservativ-evangelikale etik i spørgsmål om køn og seksualitet er forkrøblende, skadelig og undertrykkende. Det er ikke tid til at lave små justeringer, for som hun selv formulerer det, så duer det ikke med ny vin på gamle sække: ”I'm saying let's burn it the fuck down and start over. Because it's time.” 

Det, som forfatteren vil brænde ned til grunden, er den børnelærdom, hun er vokset op med: At Guds plan for alle er, at de skal være cis-kønnede, heteroseksuelle kristne, som ikke indgår i seksuelle relationer med nogen, før de bliver gift og skal i gang med at lave små babyer. Hvis det virkelig er Guds plan, siger hun, så er Gud utrolig elendig til at planlægge! 

Hendes attitude er in-your-face, og hun minder mig lidt om en præste-Rambo (hvis du ikke ved, hvem Rambo er, så skynd dig at læse op på din actionfilm-historie fra 1980'erne – og nej, Stallone skulle nok ikke have lavet nummer fire og fem i 00'erne...) med skudsår, sveddryppende pandebånd og en ukuelig vilje til at kæmpe alene mod hele verden. 

Ligesom Rambo kæmper hun ikke kun for sig selv. Shameless er fyldt med rørende og oprørende historier om mennesker, hvis liv, kroppe, sind og tro ifølge Nadia Bolz-Weber er blevet forkrøblet og ødelagt af kirker, som på forskellige måder har lært børn, unge og voksne, at de skal passe ind i den lille cirkel af cis-kønnede, heteroseksuelle kristne, som lever hele deres seksuelle liv i et monogamt ægteskab, eller som lægger låg på deres seksualitet, fordi de ikke passer ind i de rammer. Bogen er skrevet til dem, der ikke passer ind i denne ramme: De fraskilte, dem der lever i ulykkelige ægteskaber, de non-binære, de homoseksuelle, alle der har skullet være tavse om deres seksualitet for at passe ind, og dem der har gjort alt det rigtige, men aldrig har oplevet et blomstrende og rigt sexliv. Den henvender sig til forældre til homoseksuelle unge og til alle, der skammer sig over deres seksualitet på grund af det, som deres kirke har sagt til dem, og til dem, der har fravalgt kirken, fordi de ikke kunne få den traditionelle seksualetik til at give mening, men som aldrig er holdt op med at være fascineret og draget af Jesus. Og den henvender sig med forfatterens egne ord direkte til unge i den evangelikale bevægelse, som er blevet traumatiseret eller berøvet værdifulde erfaringer i deres ungdom, som kunne have hjulpet dem med at få et bedre sexliv som voksne, og til de unge, som i stilhed er uenig med deres kirkes nej til homoseksuelle ægteskaber og føler sig alene i denne stilhed. 

Nadia Bolz-Weber er solidt forankret i luthersk liturgi og teologi, hvilket sætter et tydeligt aftryk på bogens form og indhold. Hendes hovedargument er, at ligesom Martin Luther i 1500-tallet var mindre loyal over for dele af kirkens læresætninger end over for mennesker, sådan bør vi også være mere loyale over for mennesker end over for læresætninger. Når kirkelige doktriner – og i denne sammenhæng kirkens traditionelle lære om køn og seksualitet – gør skade på mennesker og forhindrer dem i at blomstre og trives, så bør vi gentænke disse doktriner.

Det er, hvad hun kaster sig ud i. Hun spørger: Siden kirken er et sted, hvor så mange mennesker er blevet såret i dette anliggende – kunne kirken så også blive stedet, hvor en ny samtale om dette begynder? Fordi kirken tilsyneladende er det eneste sted, hvor seksualitet faktisk bliver taget alvorligt i vores samfund i dag, så skal kirken have noget sundt og sandt at sige. For evangeliet er gode nyheder for alle mennesker uanset deres seksualitet og opfattelse af køn. 

Nadia Bolz-Webers grundlæggende teologiske greb er at sætte ild til forbuds- og påbudslister, og i stedet tage udgangspunkt i det dobbelte næstekærlighedsbud som det bestemmende princip for etikken – også seksualetikken. Det betyder i hendes etiske tænkning, at der ikke er en rigtig eller forkert seksuel orientering mod hverken det ene eller andet, heller ikke en særlig kristen debut-etik eller lignende. Men derimod et stærkt fokus på at drage omsorg for sig selv og sine partnere som hele mennesker. Det er altså omsorg, ansvar, tryghed, frihed, der bliver nøgleord i hendes seksualetik. Medmindre dine længsler og dine lyster er rettet mod dyr eller mindreårige, eller volder skade på dig selv eller dem, du elsker, så er dine længsler og lyster ikke noget, du ”skal kæmpe med”, skriver hun. De er noget, du skal lytte til, forholde dig til, udforske, måske være forsigtige med. Men ikke kæmpe med. Ikke kæmpe mod. Det etiske imperativ forbliver, at du skal elske og drage omsorg for din næste og dig selv. 

Nadia Bolz-Webers praktiske måde at kommunikere dette på kommer til udtryk i en samtale, hun har med sin 18-årige datter. Hun siger til sin datter (min oversættelse):

”Jeg vil, at du skal elske sex. Jeg ønsker for dig, at du må være tryg og hjemme i din egen krop og lære at vide, hvad den længes efter, og hvordan du kan kommunikere det til dine elskere. Så begynd den proces nu. Lær din krop at kende. Sig hvad du kan lide, og hvad du ikke kan lide. Det vil være til gavn for dig hele dit liv (...) Jeg vil, at du skal tage gode valg, og at du skal behandle dine elskere med respekt og omsorg. Og jeg håber, at din tro vil være en del af den måde, du udlever din seksualitet på – og omvendt.” 

Det vil føre for vidt at redegøre for hendes argumentation i denne anmeldelse. Men jeg vil anbefale alle unge og voksne, der er optaget af disse spørgsmål, selv at læse Shameless. Hun stiller skarpe spørgsmål, er ambitiøs i sit forehavende og tager forbindelserne mellem spiritualitet og seksualitet alvorligt. Også mere alvorligt end de fleste af os er vant til i en dansk sammenhæng. 

Mange vil helt sikkert få lyst til at diskutere skabelsesteologi, pagtsteologi, bibelsyn, frelseslære, forsoningslære m.m. med Nadia Bolz-Weber. Der er bestemt meget, der kan siges i med- og modspil til Shameless. Men uanset hvordan man selv forholder sig til de mange samtaler og diskussioner omkring køn og seksualitet i kristen etik, så er Shameless for mig at se en af de senere års mest spændende udgivelser på dette område. Nadia Bolz-Weber udfordrer både dem, der er bannerførere for en konservativ-evangelikal seksualetik, og dem der ikke mener, at kristendommen har noget særligt at sige i forhold til køn og seksualitet. Hun er svær at sætte i bås kirkelig set, for hun rummer både noget meget progressivt og noget meget traditionalistisk. Det gør hende til et interessant og lærerigt bekendtskab, uanset om man er enig med hende eller ej. 

Nadia Bolz-Weber er sjov og let at læse. Selvom hun skriver med udgangspunkt i en amerikansk kontekst, så er det let at se bogens eksempler og principielle argumentation i opgør med en konservativ-evangelikal sammenhæng i Danmark. Og hendes lutherske (nogle gange ærke- lutherske) teologi virker sine steder decideret nordisk. Hun er en blændende dygtig formidler og en begavet samtale- og diskussionspartner, og vi bliver som læsere både udfordret og klogere undervejs, ligesom vi igen og igen inviteres til at læne os ind i andres perspektiver og livshistorier. 

Så læs Shameless, hvis du er nysgerrig på dine egne eller andres spørgsmål om køn og seksualitet. Tænk. Diskuter. Vurder. Men vær forberedt på, at Nadia Bolz-Weber kommer dig i møde med en flammekaster og en håndgranat i hænderne. Og hun er ikke bange for at bruge nogen af delene.