Der udspiller sig en vild valgkamp i USA netop nu. Striden mellem Harris og Trump er på sit højeste. Sjældent har en valgkamp været så tæt, så beskidt og så brutal.

Lige midt i denne strid har en af mine store helte, Dietrich Bonhoeffer, fået en mærkværdig hovedrolle hos dele af den kristennationalistiske højrefløj, der har pakket ham ind i stjerner og striber og solgt hans teologi og liv som en højreorienteret modstands- og borgerkrigsplan.

Fra første gang, jeg blev opmærksom på dette, har det været en stor provokation for mig. Hvordan i alverden har man formået at spinde hans tanker ind i et højreekstremistisk projekt?! Og hvordan er han, der var glødende pacifist, endt som go-to teolog, når vi skal retfærdiggøre væbnet modstand mod politiske fjender?

For at forstå det, træder vi lige et skridt tilbage. For hvem er Dietrich Bonhoeffer egentlig?

Bonhoeffer som pacifist

Dietrich Bonhoeffer var en tysk teolog kendt både for sin tænkning, men ikke mindst også for sin modstandskamp gennem Bekendelseskirken i Tyskland under 2. Verdenskrig

I sin teologi beskæftigede han sig særligt med etik, og her var den kristnes forhold til vold et stort spørgsmål. Kan en kristen bære våben og deltage i krig? Nej, var det indlysende svar for Bonhoeffer.

Alligevel, i den modstandskamp, som Bonhoeffer deltager i, ender han med at erkende, at det er langt værre at lade Hitler fortsætte sine uhyrligheder end at gøre det af med ham. Han vælger derfor at bakke ambivalent, for at sige det mildt, op om et attentat mod Hitler. Det går galt, og Bonhoeffer ender med at blive henrettet af regimet i Tyskland 9. april 1945 – få uger før krigens afslutning.

Både Bonhoeffers liv og de teologiske værker, han efterlod, har siden haft stor betydning for både teologien, kirken og for mange kristne – inklusiv mig selv. Og nu har han så også af bagveje sneget sig ind i den amerikanske valgkamp.

Fra pacifist til snigmorder

For at forstå, hvordan Bonhoeffer er endt som stridspunkt i den amerikanske valgkamp, skal vi først omkring Eric Metaxas. Jeg læste tilbage i 2014 Metaxas’ biografi om Bonhoeffer, og det var faktisk denne bog, der gjorde mig fascineret af ham.

Bogen blev en kæmpe succes og har i dag solgt over en million solgte eksemplarer og er oversat til mange forskellige sprog. Det giver i sig selv god mening, for Metaxas er en dygtig formidler, der også har holdt adskillige foredrag om Bonhoeffer og hans relevans, der er blevet set af mange, både live og ikke mindst på YouTube. Siden udgivelsen er bogen dog også blevet kritiseret en hel del, blandt andet for historisk unøjagtighed.

I mine unge øjne var Metaxas en interessant, udtryksfuld og passioneret formidler, hvorfor det også var et chok for mig at se Metaxas igen. Jeg stødte på ham for nylig i forbindelse med valgkampen i USA. Hvad der er sket, ved jeg ikke, men hvor han før så imødekommende, åben og casual ud, er det helt anderledes nu. Sammenbidt, håret redt stramt tilbage og mere religiøst nidkær end nogensinde før. Se f.eks. dette interview på YouTube.

Hans budskab er i dag krystalklart: Amerikanere lever midt i et "Bonhoeffer-øjeblik". Metaxas mener nemlig, at kampen mod Harris og demokraterne og deres ideologi er at sammenligne med Bonhoeffers kamp imod nazismen. Smag lige på det.

Metaxas har skrevet sig helt ind i rollen som USA’s selvudnævnte Bonhoeffer-tolk, og både i sin seneste bog Religionless Christianity: God’s Answer to Evil og i samtlige interviews, der er at finde de seneste år, tegner han et billede af kristen tro som et våben mod den ondskab, der kommer med det demokratiske parti.

Ondskaben i demokraternes parti består for eksempel i, at demokraterne med “Black Lives Matter”, wokebevægelsen, USAs ansvar og ageren i internationale konflikter, klimakamp osv. har undergravet USA som den store frie – og ikke mindst kristne – nation, den var engang. Det er for Metaxas et parti, der modarbejder kristendom og tilmed vil undertrykke kirken.

På den måde repræsenterer Metaxas den kristne nationalisme, som kendetegner store dele af de evangelikale, der er en del af MAGA-bevægelsen. Metaxas insisterer på, at kristne skal stå klar til kamp, for truslen fra demokraterne er ikke til at tage fejl af:

“I promise you, if Kamala Harris and Tim Walz are elected, they are going to come after pastors and people of faith like you have never seen.”

Bonhoeffer med pistol

Hvordan vil Metaxas og hans ligesindede så have, at de kristne skal kæmpe? Et bud finder vi måske i den nye Bonhoeffer film, “Bonhoeffer: Pastor. Spy. Assasin”. Det er meget tankevækkende, at Metaxas’ Bonhoeffer biografis undertitel var “Pastor, Martyr, Prophet, Spy”...

Tag også et hurtigt kig på plakaten for den kommende Bonhoeffer-film ovenfor.

Her står Bonhoeffer, en mand, der næsten hele sit liv undgik vold, afbildet med en pistol i hånden. Som om han lige er klar til at fyre et skud mod den næste, der siger noget forkert.

Peter Tudvad, dansk forfatter og filosof, der har udgivet første bind af sin store og monumentale Bonhoeffer-biografi, I Krig og Kristendom, siger det ligeud i et facebookopslag: “Pistolen i hånden på Bonhoeffer på filmplakaten er et attentat - mod Bonhoeffer selv, mod hans teologi og mod den kristendom, han troede på.”

Bonhoeffer var på ingen måde en moderne korstogskriger for kristendommen. Han var pacifist indtil det sidste, og hans beslutning om at støtte attentatplaner mod Hitler, hvor han i øvrigt på ingen måde skulle bruge pistol til hans rolle, blev taget med en tung følelse af moralsk ansvar, ikke et stolt “Gott mit uns” ifølge Tudvad.

Hvad er arven fra Bonhoeffer?

Nu har sagen taget en yderligere dramatisk drejning. Slægtninge til Bonhoeffer har offentliggjort et statement, og deres hårrejsende konklusion lyder således:

“At a time when intolerance, antisemitism and other forms of racism and xenophobia, nationalism and authoritarianism are on the rise around the world, we believe it is important to clarify publicly: Dietrich Bonhoeffer fought narrow-mindedness, oppression, and exclusion throughout his life. The abuse of Dietrich Bonhoeffer’s legacy By Christian Nationalists and others is of such cynicism that we are unlikely to convince these demagogues. But we call on American voters in particular: Do not be deceived. Look carefully at history. Only by working together, in the spirit of freedom and concern for others, will we be able to solve our problems. This is what Dietrich Bonhoeffer stands for.”

Wow… bare wow… 86 af Bonhoeffers efterkommere har skrevet under, og de lader det ikke være op til misforståelse: Bonhoeffer var en mand, der kæmpede imod snæversynethed, undertrykkelse og eksklusion. Han ville, ifølge dem, aldrig have støttet de ekstreme og fremmedfjendske strømninger, som nogle i dag forsøger at retfærdiggøre ved at bruge hans navn. “Det her er misbrug af hans liv og hans tro,” siger de. Og de nævner i erklæringen netop Eric Metaxas som ham, der, ifølge underskriverne, står bag denne forvrængning af Bonhoeffers tænkning.

Hvordan den kristne opstand mod det demokratiske parti helt konkret skal se ud, er endnu uvist, men det er for mig at se gruopvækkende, at Bonhoeffer på nogen som helst måde kan blive anvendt til i værste fald at inspirere til voldelig opstand.

Bonhoeffer handlede ikke ud fra ideen om at opfordre folk til vold mod regeringen. Han var tvunget til at tage et valg i en ekstrem situation, hvor millioner af menneskeliv var på spil. Men at blive til en skytshelgen for et ideologisk korstog mod ens politiske opposition? Nej, Bonhoeffer vender og drejer sig i graven.

Har Bonhoeffer så overhovedet noget at sige ind i en amerikansk valgkamp og en tid, der er så præget af splittelse og fjendebilleder? Jeg vil lige give to bud.

1) Nysgerrighed giver nuancerede ståsteder

Noget, jeg holder meget af ved Bonhoeffer, er hans nysgerrighed. I 1930’erne kom han til USA for at studere. Her mødte han en god ven i det afroamerikanske aktivistiske kirkemiljø i New York, der endte med at inspirere ham en hel del. Han blev smittet af den slagkraftige forkyndelse og den tilbedelsesform han oplevede i gospelmiljøet, samt deres kamp mod undertrykkelse. Blandt andet derfor blev Bonhoeffers teologi ikke bare noget, der skal tænkes på universiteterne; det har virkelig betydning og flytter os.

Det lå ikke i kortene, at det var her en elitær hvid tysk teolog skulle få inspiration. Bonhoeffer er i sit forfatterskab inspireret af luthersk teologi, reformert teologi, særligt fra Barth, men også af den afroamerikanske version af liberation theology (dette skylder jeg en hel artikel om for sig selv. Googl det indtil videre!) Derfor finder vi i Bonhoeffer en teolog, der har ladet sig inspirere af meget forskelligt, på grund af sin store nysgerrighed. Det kunne vi vist lære noget af.

2) Kæmp for hvem imod hvad?

Nysgerrigheden ledte til standpunkter i Bonhoeffers teologi, der fik konsekvenser. Teologien, Bonhoeffer stod for, måtte være i modstand til naziregimet. Det var dybest set en kamp motiveret af hans teologiske tænkning.

Det er naturligvis også dette Metaxas og ligesindede misbruger Bonhoeffer til, men – og det er her, Metaxas går galt i byen – Bonhoeffers kamp er ikke en kamp imod hvad som helst. Det var og er kampen mod den magt, der sætter sig over Kristus, som viser sig i ondskab. En kamp, ikke for sig selv og sit eget, men for de undertrykte - i Bonhoeffers tilfælde jøderne. Så må vi spørge os selv; er det dét, Metaxas og MAGA-evangelikalismen kæmper for? Næppe.