Filmen Umberto Eco: Mit italienske bibliotek er en dokumentar om forfatter og professor Umberto Eco, og hans store bibliotek… Eller hov! Det er nok faktisk ikke hans bibliotek, det handler om. Det er i hvert fald ikke kun hans bibliotek, filmen handler om. Det kunne man ellers godt fristes til at tro, når man nu ser titlen. Problemet er, at den danske oversættelse af titlen er riiimelig misvisende. Hvis man oversætter den lidt mere kildesprogsorienteret, vil man nok komme frem til noget lignende Umberto Eco: Verdens bibliotek. Jeg blev nemlig selv ret forvirret over, hvor stort et bibliotek Eco havde, og hvor forskelligartede rummene var. Filmen handler altså ikke om Ecos bibliotek men derimod om biblioteker generelt og i endnu højere grad om bøger. Et forsvar for bogen kunne godt siges at være filmens tema. 

Forsvaret for bogen er i fokus fra starten og vender tilbage i filmens epilog. Umberto Eco er meget passioneret for bøger og biblioteker, og han er ikke bange for at komme op på den helt store klinge. ”Gud er bibliotekernes bibliotek” og ”Gud findes i stilheden” (selvfølgelig på et bibliotek med en bog i hånden). Vi har brug for at fordybe os i stilhed. Vi har behov for at låne et par bøger, og så faktisk læse dem. Det er sådan, Eco mener, at vi lærer noget. Vi lærer ikke noget af at se tv, film eller være på sociale medier. I stedet har vi brug for at træne vores hukommelse – både den individuelle og kollektive. 

Netop hukommelsen er en af de centrale emner i filmen. Og igen er Eco ikke bange for den store klinge: ”Hukommelsen er sjælen.” Det er altså ved at huske ting, at vi kultiverer vores sjæl. Biblioteket er et oplagt sted at gøre netop dette, da ”biblioteket er menneskets kollektive hukommelse” ifølge italieneren. Dette er helt klart en opbyggelig og vigtig pointe, da hukommelsen for tiden er ved at blive erstattet af ChatGPT. Eco siger, at hvis man tror, man kan huske uendeligt, så har man mistet hukommelsen. Så lad os lige huske, at det er vigtigt at huske. Der er faktisk ret meget på spil! 

Nu er rammen sat for filmen. Så lad os dykke ned i selve indholdet. Eller lad os i hvert fald prøve. 

Filmen kommer vidt omkring. Alkymi, Superman, fascisme, Ecos begravelse, flat-earthers, Søren Brun fra Radiserne, en jesuit fra 1600-tallet og konspirationsteorier om den sidste nadver, om hvem der havde lavet en lort på muldvarpens hoved, og om hvorvidt Shakespeare og Francis Bacon var den samme person. Og det er bare et lille udpluk af de emner, der bliver gennemgået på de 80 minutter, filmen varer. Udover de mange emner, så er filmen stykket sammen af en myriade af forskellige formater. Der er nogle interviews med familiemedlemmer og andre af Ecos relaterede. Så er der et hav af forskellige klip med Eco fra alle mulige forskellige foredrag, interviews og oplæsninger, som mest af alt minder om et youtube-rabbit-hole sat i gang af søgningen ”Umberto Eco”. Dette krydres med et par håndfulde virtual tours på biblioteker rundt omkring i verden, der ikke rigtig relaterer sig til det, der bliver sagt. Vi ser biblioteker fra Stuttgart, Milano, Torino, Tianjin og en del flere, som jeg simpelthen ikke kan huske. Filmen føles faktisk som om, man scroller igennem feedet på et socialt medie. Rimelig larmende. 

”Gud er ikke i jordskælvet”, siger Eco i epilogen. Og det leder mig hen til bedømmelsen af denne film: Enten er den en genistreg, ellers er det en dårlig film. Filmen er jo selv et jordskælv! Den larmer og gør en (i hvert fald mig) lettere forvirret. Denne film tror, at den kan få uendeligt meget med. Filmen har altså selv mistet hukommelsen. Den er alt det, som Eco kritiserer. Den er alt det, som bogen ikke er. 

Derfor: Filmen er en genistreg, hvis dette er en overlagt handling, og dermed er en metakommentar til filmens tema, netop det at forsvare bogen: Lad vær med at spilde din tid på at se forvirrende film. Læs en bog i stedet! Gud findes nemlig ikke i jordskælvet, i tv’et og heller ikke i denne film. Tværtimod. Gud findes i stilheden. I fordybelsen. Når du sidder med en bog i hænderne.

Så opfordringen fra Umberto og mig er, at du skal lade vær med at spilde din tid på at se denne film, og i stedet gå ned på dit lokale bibliotek, låne en bog og læse den! Ifølge Eco, er det lige dér, du finder Gud. God læselyst!