Ja, det får du ikke — en religionspædagogisk guide altså — for det findes til min orientering ikke. Men klikkede du ind, fordi det lød interessant eller savner en sådan? Burde der laves en?

I november 2022 lancerede OpenAI den generative sprogmodel ChatGPT v. 3.5, som efter blot 5 dage havde rundet 1 million brugere - i dag er tallet over 100 millioner. En ny æra startede!

Seneste opdatering hedder ChatGPT 4.0 og sideløbende med opdateringerne, er der blevet udgivet et betydeligt antal af artikler, noget forskning og ikke mindst opslag på sociale medier med fokus på politiske diskussioner, de teknoetiske problematikker og erhvervsmæssige potentialer, som ChatGPT og AI i det hele taget bringer med sig.

Og heldigvis for den opmærksomhed!

Jeg glæder mig over, at udviklingen af kunstig intelligens (AI) erkendelsesmæssigt fik mere folkeligt fat med ChatGPT. For det er ikke forbeholdt technørder at forholde sig til teknologiudviklingen - nej, det har så gennemgribende indflydelse på os alle, at vi bliver nødt til at have en samtale om hvad, hvorfor og hvordan teknologier påvirker os, vores fællesskaber og samfundet - og den anden vej: hvordan påvirker vi og lever i samspil med teknologierne? Den samtale er sværere at komme udenom nu.

Jeg har et (kom)pas i hånden

En stor del af den samtale, vi har og skal have, står ovenpå et grundlæggende spørgsmål værdier, etik og moral. Det har vi mange steder en tradition for at tale om, da mange af de danske institutioner og lovgivning står på skuldrene af et kristent menneske- og livssyn.

Mest explicit er det i de værdivalg, som vi forholder os til i de kristne institutioner, hvor et centralt afledt spørgsmål er: Hvilke etiske fordringer har min kristentro så? Hvad er de gode valg i min hverdag?

Mens de strukturelle dokumenter af juridisk karakter i kristne institutioner (vedtægter, teologisk manifest mv) har sin styrke og integritet i kontinuitet, så er min integritet dagligt på arbejde i det foranderlige, fordi mit værdikompas skal anvendes i de mange situationer, jeg står i.

Det, der kan være komplekst, er, at de situationer ikke er direkte beskrevet teologisk eller har simple trossvar. Den udfordring er ikke ny, tværtimod. Med Jesu lignelser har vi et gammelt, pædagogisk eksempel på, at institutionens skrifter til stadighed har brug for ‘oversættelse’ til noget hverdagsnært.

Integrativ teknologiforståelse

Hvad der er særligt i min hverdag og hvad der kalder på nye ‘oversættelser’ er, at teknologier er indspundet i verden og verden er indspundet i teknologier - igen kan ChatGPT være et glimrende eksempel herpå. De hverdagsteknologier, jeg anvender, er ikke i samme grad neutrale eller blot instrumentelle, som dengang far var dreng, hvor skrivemaskinen og kameraet var til at stole på.

Det er i dag naivt at betragte størstedelen af teknologier alene instrumentelt, for med kunstig intelligens (der altså er 60-70 år ældre end ChatGPT) er instrumenterne ofte formet af data fra verden og i samspillet med verdens mange aktører.

Mit SoMe-feed består af alt muligt kalkuleret indhold ud fra algoritmer, som en usynligt integreret del af min brugeroplevelse, og er altså i mindre grad et udtryk for bevidste tilvalg i mine indstillinger.

Netop mine informationer (~data) fodrer de algoritmer, som fx META (ejerne af bl.a. Facebook og Instagram) tjener penge på at lukke virksomhedsreklamer ind i, så de målrettes bedst muligt og der dermed opnås størst sandsynlighed for profit. Den forretningsmodel er fantastisk effektiv, når man vil tjene penge på at påvirke mennesker i en retning. Sociale medier er derfor et godt eksempel på, at vi vandrer rundt i adfærdsregulerende designs med iboende værdier.

Med en integrativ teknologiforståelse peger man på det situerede og relationelle i teknologiernes opbygning og samspil med mennesker, hvilket bliver særlig tydeligt med sprogmodeller som ChatGPT, jeg kan gå i eksplicit dialog med. Det peger på, at teknologierne er en del af verden og virker sammen med verden, hvorfor de også påvirker mine handle- og fortolkningsmåder.

For når algoritmeresultatet i mit feed har givet mig et overblik over “hvad der rører sig”, så påvirkes mit udsyn, min livsverden, selvforståelse og syn på handlemuligheder. Det spiller altså ind i min dannelsesrejse!

Derfor er spørgsmålet ikke længere “om teknologi”, men derimod “hvordan navigerer og handler jeg mest hensigtsmæssigt i en teknologisk, digitaliseret verden”. Vi bliver nødt til at pakke de såkaldte “IT-evangelisme” og “IT-pessimisme”-positioner væk.

Og hensigtsmæssighed er her ikke kun et spørgsmål om præference og funktionalitet, men også et spørgsmål om værdier - for hvordan handler jeg i overensstemmelse med mine værdier i et sådant landskab?

En ny faglighed

For en del år siden var jeg til en stor kristen konference og gik forventningsfuldt til et seminar om ‘kristen på sociale medier’ sammen med en kæmpe deltagerskare - et superfint og aktuelt tema at sætte på dagsordenen.

Mindre begejstret gik jeg derfra, fordi der simpelthen manglede teknologiforståelse og viden om socioteknologiske aspekter, altså hvordan teknologi og relationer/fællesskaber gensidigt påvirkes og forandres. Og uden en lidt dybere forståelse for dét, er det i min optik svært at give relevant kristen vejledning - det, som jeg her vil referere til som religionspædagogik.

Og jeg skriver det ikke for at sende en sviner af sted. Nej, alle (os,) der prøver at sætte en samtale i gang, selvom vi ikke ved alt endnu, sætter jeg oprigtigt pris på. Jeg kunne blot konstatere, at der var vej endnu, og at det ikke er nok at være en respekteret og anerkendt person ‘i samfundet’, hvis man fx skal vejlede i at være ‘kristen på sociale medier’ i dag. Der skal en ny faglighed til - og det kræver dialog med teologien og religionspædagogikken, for at besvare spørgsmålet om, hvordan jeg som kristen kan gå kritisk og reflekteret til det.

Den faglighed kunne vi kalde teknologiforståelse.

Destabilisering af moralske rutiner

Ja, seminaret var måske i virkeligheden et fantastisk eksempel på, at teknologi er en af de ting, der destabiliserer vores ‘moralske rutiner’ allermest. Alt det vi havde “landet” skal genforhandles i et nyt landskab.

De moralske forståelser og rutiner, vi som personer og institutioner har lænet os op ad, er ikke længere helt så applicerbare, simpelthen fordi de situationelle kontekster, vi skal navigere i, forandres radikalt.

Og det er fordi vores navigation ikke kun er indrestyret af tro, vilje og en stærk morgenkaffe, men også på avanceret vis påvirket og ledt af de (kunstigt) intelligente adfærdsdesigns, vi vandrer rundt i.

Men det er ikke kun træls, tungt og trættende med teknologi og en destabiliseret moral. Nej, faktisk kan de rystelser være virkelig sunde for os, selvom det kræver noget at lande nogle nye moralske rutiner.

Det kræver en eksplicit analyse af og refleksion over handlemuligheder og situationen. En øvelse vi kommer til at gøre en masse fremover, men som vi måske ikke er så trænede i på netop dette område. Men den moralske teknologimuskel skal vi altså til at træne nu!

Best fit

Pragmatikeren John Dewey (ham der med ‘learning by doing’) beskriver moralsk refleksivitet som at finde “best fit” mellem en mulig handling i en given situation.

Moralitet (det rette at gøre i en situation) er ofte et overleveret resultat af tidligere normer og værdiers “best fit” med tidligere situationer. Det vil derfor typisk være rutinepræget (“plejer”) og begrundet i en nu usynlig værdisættelse (eng.: "valuing")/begrundelse, som jeg ikke nødvendigvis selv ejer. Det er for så vidt fair nok og også ofte en gave, at vi kan arve moralske rutiner, så alt ikke skal forhandles i den indre moralske dialog konstant.

Men moral er, som Dewey peger på, dynamisk og levende. Så når ét element - fx situation - ændrer sig, så skal jeg applicere mine værdier i en handling, der er meningsfuld i den nye kontekst.

Men der er kommet ikke bare en ny situation, men også helt nye spilleregler og nyt sprog, der påvirker og former os. Vi bliver derfor nødt til at genbesøge, definere og arbejde aktivt med vores værdier - og forstå, at det på en ny måde stiller krav til at være bevidst om, at min moralske refleksion må være en iterativ proces qua den hastige udvikling af udfoldelsesrummet.

Og inden jeg bliver stenet for kætteri, vil jeg hive alle mine faith proof-gadgets frem: forvasket og flosset armbånd med WWJD, ægte læderbiwlbind og mit selvlysende kors, jeg købte for mine lommepenge i bogsalget med kristne bøger og merchandise på børnelejrene.

Jeg er stadig i folden og bræger for mine medfår!

Jeg taler nemlig slet ikke om afskaffelse af et bibelsk fundament for etik og moral i de kontekster og for hvem, det er grundlæggende. Nej, tværtimod skal øvelsen være at reflektere over og blive udrustet til, hvordan troens etik kan komme til udtryk gennem valg, accelleres eller revitaliseres i ny kontekst.

Og det bliver jeg nødt til, fordi teknologiernes affordans og designs, dermed mine udfoldelsesmuligheder, er anderledes end de var før.

Ja, faktisk er min påstand, at hvis ikke jeg går ind i denne handlingsorienterede moralske refleksion, så taber jeg i værste fald evnen til at handle i overensstemmelse med mine værdier - for konteksten er ændret.

Religionspædagogisk call to action

Der ligger et uforløst potentiale for både vores samtaler i folden, men også for religionspædagogikken som fagfelt.

Hvor nogle ting har været givet i mange år, så har vi pludselig en anledning til at tale sammen på ny om, hvad vi er rundet af, hvad der er vigtigt, og hvordan denne prioritering ser ud.

I 2020 ramte coronaepidimien og facebookgruppen “Den digitale kirke - hele landet” blev oprettet og voksede hurtigt til flere tusind brugere: behovet for at tale om teknologier, etik, færdigheder og åndelighed blev ud af det blå relevant for næsten hele Kirkedanmark.

Jeg sad som administrator i gruppen og så hvordan en meget frustrerende anledning blev et fantastisk benspænd for at tænke i gode løsninger og ideer - og ikke mindst en understregning af at også teknologi i samspil med åndelighed kræver handlingsorienteret moralsk refleksion.

Som efterskolelærer gik jeg dagligt i dialog med elever om skærmenes rolle i fællesskabet og med personalegruppen gik samtalen indimellem på, hvordan skolens instagram tjente forældres nysgerrighed og forventning til opdateringer, men også at det var endnu en positiv iscenesættelse i teenagernes liv - en udfordring vi med den anden hånd ønskede at udfordre kulturen omkring. Et ægte dilemma, der viser hvor komplekse situationer, vi står i.

Som mor taler jeg med min 6-årige datter om, at selvom appen “youtube kids” er fri af reklamer for at beskytte børnene, så er der masser af skjulte reklamer i de videoer, der lægges op, og hvordan ikke alle de værdier og budskaber, de formidler, er gode.

40% (!) af de 13-14-årige (!) unge kristne svarer i AdamogEvas undersøgelse “Sådan har vi det” fra 2022, at de har oplevet online grænseoverskridende adfærd - og særligt nogle af drengene i aldersgruppen svarer, at de måske også har udvist grænseoverskridende adfærd online (s. 48). Det kalder i den grad på voksne, der forstår og ser at den handlingsorienterede moralske refleksion bør stimuleres tidligt. Men den skal gå sammen med en forståelse og indsigt i, hvordan teknologier påvirker og understøtter en sådan adfærd.

Digitale fællesskaber er ikke bare sådan lige at rive ud af børn og unges liv i dag, men vi skal kunne gå ind i en samtale, der ikke kun handler om at være stærk nok til at lade være med den slags, men også hjælpe børnene til kritisk at få øje på, hvordan teknologien kan påvirke adfærd. Det her er ikke et enten-eller, det er et både-og!

Virkeligheden er her nu, og hos mig - et troende individ, en fagperson, en mor - er den handlingsorienterede moralske refleksion på konstant arbejde - og meget er relateret til, at jeg er en del af en teknologisk verden.

Men hvor jeg oplever mange andre af temaerne, der udspringer af troen og værdierne i hverdaglivet have en platform, så kigger jeg mig om med følelsen af en hjemløshed, fordi der (endnu) ikke er en religionspædagogisk drøftelse af, hvordan vi arbejder med dette.

Jeg har i hvert fald ikke fået øje på den.

Det religionspædagogiske felt skal gå foran ved at udvikle og skabe et sprog for feltet og udvikle vejledning til at støve kompasset af i en teknologisk virkelighed, da det ikke er tilstrækkeligt at granske intentioner og den umiddelbare handling deraf.

Det kræver, at teologien og pædagogikken får en tredje faglig ven med på rejsen: teknologiforståelse.

I mit felt, skoleverdenen, er dette ikke blevet mindre relevant med det skoleudspil, Tesfaye kom med i oktober, hvor teknologiforståelsesfagligheden skal integreres i skolens fag. Her bliver spørgsmålet ekstra nærværende, for hvordan ser det ud på en kristen friskole, når der undervises i teknologiforståelse? Er det ikke også værdibaseret? Når vi skal undervise i simpel programmering, har det så ikke også betydning, hvad vi vil forme verden hen mod?

Mit klare svar er JO - for alle valg har værdimæssige positioner bag sig. Spørgsmålet er, om vi ser, at det også kan være vores opgave at påvirke den teknologiske udvikling med vores.

Jeg har ikke alle praktiske svar gemt i ærmet, men er klar til at smøge ærmerne op, for at se hvad der kunne ligge af uforløst potentiale, når min faglighed bringes i spil med andre(s) fagligheder.

Skal du være med?