På min første liste fortalte jeg dig, højtærede læser, om de fem bøger, enhver teologistuderende efter min mening skal læse – ud over det foreskrevne pensum, naturligvis. Alle fem var teologiske bøger. Men hvis man kun læser teologisk litteratur, bliver man skør i hovedet.

Hvilke bøger skal man så læse for at undgå den diagnose? Tak fordi du spørger. Her er mine bud på fem ikke-teologiske (og ikke-skønlitterære) bøger, som det er svært at komme uden om – eller som jeg i hvert fald har været glad for, at jeg ikke gik uden om.

Morten D. D. Hansen og Rikke Hyldgaard, Insekternes bog: Hvad de mindste kan lære os om det største (Politiken 2022)

Mange voksne har mistet den barnlige begejstring for at kigge på regnorme og humlebier, og det er en skam. Men det er endnu mere en skam, at mange teologer tror, at teologi handler om noget andet end den verden, vi lever i, og at Gud næsten per definition er uinteresseret i alt det, vi kan se uden for vinduet. Morten D. D. Hansen er kendt fra TV som en fremragende naturformidler, og i denne bog introducerer han insekterne, som (at dømme ud fra antallet af arter og deres variation) må have en helt særlig plads i Guds hjerte.

Hvis du er mere til planter, så skulle du tage at læse Anders Lund Madsen og Michael Broberg Palmgren, Planternes manifest: Forsvar for en tavs livsform (Gyldendal 2021).

Christian Axboe Nielsen, Vi troede ikke, det kunne ske her: Jugoslaviens sammenbrud 1991-1999 (Kristeligt Dagblad 2018)

Det er ikke ret lang tid siden, der sidst var krig i Europa. Krigene i Jugoslavien i slut 90’erne var tilmed borgerkrige – og årsagerne var ikke bare politiske, men i høj grad også religiøse og etniske. I vores fredelige andedam, hvor de færreste nogensinde tager en kniv i den ene hånd uden samtidig at tage en gaffel i den anden, er det nødvendigt at blive mindet om, at verden er og altid har været fyldt af konflikter. For når vi lærer om det, lærer vi også noget om, hvordan man kan nedtrappe eller måske helt undgå dem.

Heliand: Det oldsaksiske evangelium, gendigtet af Lars Busk Sørensen (Alfa 2007)

Hvordan fortæller man evangeliet til en befolkning bestående af blodtørstige og uciviliserede germanere? Det spørgsmål grublede en 800-tals munk fra Nordtyskland over, og han kom frem til, at man måske kunne gendigte fortællingerne om Jesus som en slags heltekvad. Dette oversete mesterværk giver et interessant indblik i den verden og kultur, hvor også Ansgar, Nordens apostel, færdedes.

Hans Arndt, Sproget: Hverdagens mirakel (Aarhus Universitetsforlag 2003)

De fleste teologer kommer til at arbejde med sprog – enten talesprog eller skriftsprog. Og i en verden, hvor sproget forandrer sig hurtigere end måske nogensinde før, er det en god ide at sætte sig lidt ind i, hvordan et sprog egentlig fungerer. Ikke for at være sprogpoliti, thi det ere en Taabelighed at effterstræbe en Fastfrysning af den Form, it Spraag paa en giffen Tid haver, men for at lære, hvordan man kommunikerer effektivt.

Jostein Gaarder, Det er os, der er her nu: En livsfilosofi (Straarup & Co 2022)

Gaarder, der blandt andet er kendt for den skønlitterære filosofihistorie, Sofies verden, forsøger i et åbent brev til sine børnebørn at forstå hele verden. Og selvom hans verdensforståelse ikke er specielt teologisk, kan man som teolog godt lære noget af hans refleksioner. I det hele taget er det altid godt at undersøge, hvordan andre tænker om verden.