I starten af august rev den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan en koran i sirlige parmesanflage-stykker på et rivejern foran den iranske ambassade i Danmark. Hendes optræden er efterfølgende blevet heftigt debatteret i forbindelse med regeringens lovforslag til et forbud mod koranafbrændinger.
Men hvad med de kristne? Har de også reageret, når kunsten blev for fri? Svaret er ja. Findes der en bedre anledning end denne til at lave liste over 8 gange kunsten skubbede lige hårdt nok til de kristnes fornemmelser? Svaret er nej.
Vi holder os i øvrigt til beskrivelserne i denne artikel af grunde, der forhåbentlig er åbenlyse. Selv her på SEMPER har vi grænser (for hvad?), og så er der også noget med rettigheder. Vi henviser derfor de nysgerrige til google — på eget ansvar. Vi holder os også til moderne kunst, da det ellers bare ville være en liste med Caravaggio-værker, og så ville det heller ikke være en lige så god, indirekte samfundskommentar.
Det måske mest kendte “blasfemiske” værk i nyere tid. I 1987 fotograferede den amerikanske kunstner Andres Serrano et lille plastik-krucifiks nedsænket i, hvad der angiveligt var hans egen urin. Det ikoniske værk kaldte han selv for Immersion, men er for eftertiden blevet kendt som Piss Christ. Det var ifølge ham selv en kommentar på kommercialiseringen af religion. Han sagde selv om den opmærksomhed, værket førte med sig:
“I had no idea Piss Christ would get the attention it did, since I meant neither blasphemy nor offense by it. I've been a Catholic all my life, so I am a follower of Christ.”
Det stoppede dog ikke en gruppe franske katolikker fra ødelægge billedet i 2011, fordi de mente, at det var blasfemisk. Som en lille krølle på historien kan man nævne, at Serrano mødtes med Pave Frans i juni 2023 og fik en “thumbs up” og en lille velsignelse med på vejen. Hvilket var til stor glæde for Serrano, der var ganske træt af at være kendt som en “blasfemisk” kunstner.
Serrano har i øvrigt et andet ganske fornøjeligt værk, der hedder Ascension (himmelfart) fra samme serie, der forestiller et par fødder, der hænger i luften.
Monty Pythons film fra 1979 om den ufrivillige messiasprætendent Brian, der synger “always look on the bright side of life”, mens han bliver korsfæstet, var lidt for stærk en kop te for flere kristne interessegrupper, der arbejdede mod dens lancering. De britiske tv-kanaler BBC og iTV turde derfor ikke røre den med en ildtang. Der var forbud mod den i adskillelige kommuner i England. Den var ulovlig i Irland de første otte år efter premieren. Og den blev ikke vist i norske biografer, hvilket ledte til, at den blev markedsført af svenske biografer som så sjov, at den er ulovlig i Norge. En gruppe nonner stormede også en biograf i New York, da den havde premiere der.
Den argentiske kunstner Leon Ferrari er dog muligvis den ubestridte konge af “blasfemisk" kunst. Han har stegt helgener på en stegepande, puttet Jomfru Maria i en blender og tilberedt Jesus i en mikrobølgeovn. Hans mest kendte værk er hans kommentar på Vietnamkrigen i form af en ready-made skulptur af Jesus (i fuld størrelse), der er blevet korsfæstet på et jagerfly.
I 2004 fik den daværende biskop i Buenos Aires Jorge Bergoglio, som de fleste nok kender bedst som Pave Frans, lukket en udstilling med hans mest kendte værker. Udstillingen åbnede igen, fordi sagen blev taget op i retten, hvor en dommer stadfæstede Ferraris ytringsfrihed.
I 2011 måtte en filippinsk kunstudstilling i Manila, Poleteismo, lukke efter katolske protester og trusler om hærværk. Landets præsident Benigno Aquino III støttede ikke op om volden, men erklærede sig enig i forargelsen over kunstmuseets udstilling. Det drejede sig mere specifikt om, et værk af kunstneren Mideo Cruz, der forestiller Jesus med en penis af træ i hovedet som en enhjørning. Hvad værket ønsker at fortælle, kan man være reelt i tvivl om.
I 2010 ødelagde en kvinde bevæbnet med et koben et litografi med titlen: The Misadventures of the Romantic Cannibals. Ifølge kunstneren Enrique Chagoya var værket en kritik af korruption i religiøse institutioner, og hvordan dette ødelægger det hellige. Det vil sige, kunstværket var en kommentar på de mange overgrebs- og pædofilisager, som den katolske kirker har været genstand for.
Værket forestiller blandt andet en veludrustet Jesus, der modtager oral sex fra en dreng, i det øjeblik, hvor han (altså Jesus) får udløsning.
Vi fortsætter vores Jesus + penis-tema. I 2002 blev den polske kunstner Dorota Nieznalska idømt samfundstjeneste og en bøde for sit værk “Pasja” (Passion). Værket bygger på dobbeltbetydningen af ordet passion, der både kan henvise til Kristus’ lidelse og død på korset og vild nydelse og erotik. Som en kommentar på moderne maskulinitet havde Nieznalska fotokopieret et stort billede af en penis på et lige så stort kors.
Elefantlort er måske ikke det mest almindelige materiale at male med, men det var ikke desto mindre materialet, som Chris Ofili havde valgt til sit maleri The Holy Virgin Mary, der portrætterer Jomfru Maria. 1999 forsøgte den daværende borgmester i New York Rudy Giuliani at trække støtten fra Brooklyn Museum, fordi de udstillede værket. Det skete dog ikke, men det lykkedes dog en mand at gengælde fornærmelsen ved selv at kaste afføring på museet. Værket blev senere udsat for hærværk i form af hvid maling, der skulle skjule “blasfemien”.
George Grosz var en tysk tegner, maler og satiriker, der måske er bedst kendt for en serie tegninger med titlen Gott Mit Uns (Gud med os). Det var en række pacifistiske karikaturer, der forsøgte at kritisere grådigheden og hykleriet i den tyske overklasse, der op igennem 1920’erne, forstod sig selv som kristne og pietiske, mens de bakkede op om fascisme, korruption og politivold.
Særligt én tegning vakte forargelse. Det var en tegning af Kristus med en gasmaske på, der forhindrer ham i at tale, med ordene maul halten und weiter dienen (hold kæft, og gør hvad der bliver sagt — løst oversat). Grosz blev retsforfulgt for tegningerne i 1928, men blev frikendt efter at have forsaget sin pacifisme. Han flygtede senere til USA af grunde, som hans værk Hitler i Helvede fra 1944 nok forklarer meget godt.
og få de seneste artikler direkte i din indbakke
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Forlaget Semper forbeholder sig alle rettigheder til indholdet.