’’Hvis du tager et stykke papir, limer det sammen med et andet papir, og river dem fra hinanden igen, så vil begge papirer være ødelagt. Sådan går det, når to mennesker har sex.’’ 

Denne form for symbolisme findes i visse kirker i dag. Jeg har selv oplevet det i min Baptistbaggrund. På engelsk kaldes det ’’Object lessons’’ og falder under begrebet ’’Purity Culture’’ eller ’’renhedskultur’’ på dansk. “Purity Culture” er i første omgang et evangelikalt fænomen, der er bedst kendt fra USA, men hvor kommer det fra? Og hvordan har det påvirket dansk kirkeliv? Vi vil i det følgende spore kulturens udvikling og påvirkning på amerikansk såvel som dansk kirkeliv og afslutningsvis kigge på en ny tendens i kirkens brydning med disse spørgsmål, der er opstået i responsen ‘Purity Culture’: Et øget fokus på seksuel integritet.

Ronald Reagan, revolution og renhed  

Renhedskultur er en subkultur, som er omdiskuteret i det evangelikale miljø i USA. Det er antitesen til ’’Hook-up culture’’, der refererer til en kultur, hvor det er indforstået, at sex er afskåret fra følelser og forpligtelser. 

Renhedskultur forbindes med et traditionelt blik på kønsroller, hvor det feminine og maskuline komplimenterer hinanden i et ciskønnet, heteroseksuelt forhold. Dertil benyttes en umiddelbar, bogstavelig fortolkning af Bibelen til at legitimere kulturen; f.eks. med reference til 1. Thessalonikerbrev, kap. 4, 3-6: ’’For dette er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra utugt, sørger for hver især at have jeres hustru i hellighed og ære og ikke sanseligt begær som hedningerne, der ikke kender Gud.’’ 

Interesserer man sig for USA’s bibelbælte, vil man muligvis genkende renhedskulturen i sin mere ekstreme grad fra de såkaldte ’’Purity Rings’’ og kyskhedsceremonier, hvor unge kristne sværger at afholde sig fra sex før ægteskabet ved at manifestere det i genstande og overgangsritualer. Dog er renhedskultur også andet end det. Forfatter og feminist, Linda Kay Klein, som i 2018 udgav det anmelderroste værk Pure om renhedskultur, beskriver det sådan, at kulturen ikke handler om sex, men handler om os. Hvem vi er. Hvem vi forventes at være, og hvem vi vil blive til, hvis vi ikke kan leve op til forventningerne om renhed. 

Ifølge et amerikansk sundhedsstudie, The National Longitudinal Study of Adolescent Health, har voksne som er opvokset i en evangelikal kirke 30 pct. højere risiko end andre for at føle seksuel skam, og kvinder har 92 pct. større risiko herfor end mænd. Seksuel skam indebærer følelsen af skyld efter sex og troen på, at sex ikke kan være rart, samt at seksuel aktivitet f.eks. vil gøre, at man mister respekten fra sine forældre eller sin partner. Et andet amerikansk studie, The process of Recovery and Rebuilding Among Abused Women in the Conservative Evangelical Subculture, viser, at kvinder, der er opvokset i en konservativ evangelikal kirke, oplever problemer med at overkomme misbrug i parforhold. Samtidig viser studiet også, at kvinder som formår at skabe et nyt spirituelt liv og opnå en fornyet relation til Gud oplever størst fremgang i deres heling gennem troen. Det kan udledes, at kirken på den ene side kan komme til at katalysere skam, men på den anden side kan den være kilde til genopbyggelse af selvværd. 

Men hvordan er kulturen opstået? Ifølge Linda Kay Klein er kulturen en modreaktion til den seksuelle revolution i 1960’ernes USA. Da Ronald Reagan blev præsident, begyndte man at give statsstøtte til seksualundervisning i afholdenhed fra sex før ægteskabet, og staten øgede støtten hertil under Bill Clinton. Siden år 1981 er over $2 mia. gået til afholdenhedsprogrammer i USA. Dertil begyndte gruppen ’’Silver Ring Thing’’ at producere bibelsk materiale omhandlende afholdenhedsundervisning og med bestselleren ’’I Kissed Dating Goodbye’’ af tidligere præst, Joshua Harris, blev en generation af unge kristnes seksualliv formet. Linda Kay Kleins tese er, at kirkerne tog imod statsstøtten og den nye diskurs om afholdenhed, da det ellers var uvist, hvordan man skulle tale om sex i kirken. 

Det er alment kendt, at USA er et kulturelt fyrtårn for vesten. Derfor er det ikke overraskende, at renhedsbølgen, ligesom den seksuelle revolution, også må have haft indflydelse verden over. 

Unge, kristne danskere i konflikt med traditionerne  

“I Kissed Dating Goodbye” er ikke oversat til dansk. Og kyskhedsritualer er svært at finde eksempler på i dansk kontekst. Men Kleins tese om ‘Purity Culture’ som en identitetskultur, der handler om, hvem vi forventes at være, og hvem vi vil blive til, hvis vi ikke kan leve op til forventninger om renhed, kan nok spores til en dansk sammenhæng. En ny dansk rapport fra Center for Ungdomsstudier og ressourcesiden AdamogEva.dk viser, at unge, kristne danskere har sværere ved at tale med venner og familie om personlige problemer end andre unge danskere. Dertil har de generelt lavere selvværd end gennemsnittet. De har væsentligt færre seksuelle erfaringer end andre, og en tredjedel fortryder sin seksuelle debut – særligt kvinderne. Fortrydelsen skyldes hovedsageligt moralske og religiøse årsager. Den hyppigste årsag (64 pct.) er, at man vil vente med sex til ægteskabet, hvilket fylder mere hos mænd end hos kvinder, men det skyldes formentlig, at kvinderne ifølge undersøgelsen ofte fortryder sex, fordi de har fået deres grænser overskredet eller har følt sig presset. Desuden fremgår det, at to tredjedele unge kristne ej følger etikken om at afholde sig fra sex før ægteskabet. 

Undersøgelsen viser, at der er en konflikt mellem den traditionelle seksualmoral kirken har antaget, og måden hvorpå unge kristne praktiserer deres seksualitet i dag. Dertil kan det udledes, at unge kristne har udfordringer ift. gennemsnittet, når det kommer til selvværd og tryghed ved at have en seksuel identitet, som jeg genkender fra mig selv i teenagealderen. 

Det påpeges i rapporten, at følelsen af lavt selvværd kan skyldes minoritetsskam. Dertil kan man argumentere for, at den højere grad af fortrydelse hos unge kristne over den seksuelle debut bunder i en indre uoverensstemmelse mellem et ønske om at leve op til den afholdenhedsetik, man er opdraget med og den virkelighed, man møder som ung i Danmark, når man f.eks. begynder i gymnasiet og deltager i gymnasiefester mv., hvor der kan være nogle udtalte eller uudtalte forventninger til, hvordan man skal opføre sig for at passe ind i det sociale fællesskab. 

Er der forskel på skyld og skam?

Professor Brené Brown har studeret skrøbelighed og skam i en årrække. Hun er kommet frem til, at frygter vi skrøbelighed, afføder det absolutisme – jeg har ret, du tager fejl! Det er en naturlig menneskelig reaktion på frygten for at blive ekskluderet fra et fællesskab. Den tankegang indeholder risikoen for at føle skam. Brené Brown skelner mellem skyld og skam. Ifølge hende er skyld udviklende og hjælpsom, da det retter sig mod noget bestemt, man har gjort eller fejlede i at gøre, som går imod ens værdier. Skam er derimod hverken hjælpsomt eller konstruktivt, da det retter sig imod frygten for at miste forbindelsen til andre mennesker. 

Overfører man det til renhedskulturen kan det eksemplificeres ved, at skam er følelsen af, at fordi man har haft sex udenfor ægteskabet, så er man forkert og vil blive ekskluderet fra fællesskabet. Det er følelsen af at være et ødelagt stykke papir (uren) i kirkens eller Guds øjne. Skyld er derimod følelsen af, at det har været forkert at have haft sex udenfor ægteskabet, fordi man føler, at det går imod ens egen overbevisning. 

Det handler om at finde en balance mellem de to ekstremer; ‘hook-up culture’ og renhedskultur, hvilket man kan argumentere for begge går ind på patriarkatets præmisser - til skade for både mænd og kvinder. ‘Hook-up culture’ fortæller os, at vi skal afskære krop og følelser fra hinanden ved at have sex uden grænser. Renhedskulturen fortæller os, at vi skal afskære krop og følelser fra hinanden ved ikke at have sex før ægteskabet for at følge de grænser, kirken sætter for os, og derved behandle os selv og kroppen som en genstand, der kan blive beskidt eller holdes ren. Herved har modpolerne det tilfælles, at de fremmedgør individet fra sig selv.  

Seksuel integritet som den gyldne mellemvej

Findes der så en mellemvej? Et nyt begreb har de senere år meldt sin ankomst som en respons på dikotomien mellem renhedskultur og ‘Hook-up culture’. Integritet er en karakteregenskab, som beskriver, når en person er tro mod sine værdier; at have et klart billede af, hvad der er rigtigt og forkert og holde fast i det gennem sine handlinger. Den progressive, kristne debattør, Brenda Davies, taler om begrebet ’’seksuel integritet’’ som et forslag til, hvad kirken i seksualundervisningen kan fokusere på. Seksuel integritet involverer nogle grundprincipper som; ærlighed, gennemsigtighed og samtykke. Pointen om at rette blikket den vej er ikke innovativ. Tværtimod, så skal man nok se begrebet i forlængelse af en generel udvikling i samfundet i den retning, f.eks. med samtykkeloven, et nyt fokus på digitalt ansvar, #MeToo og moderniseret seksualundervisning i folkeskolen med vægt på diversitet, ligestilling og grænser. 

Selvom’Purity Culture’ som fænomen ser anderledes ud i en amerikansk kontekst, så har artiklen her beskrevet centrale aspekter af kulturen og tendenser fra den, som kan observeres i en dansk kirkesammenhæng. Det bliver spændende at se, om seksuel integritet gør sit indtog på samme måde. Løftet om en farbar vej i balancen mellem renhedskultur og ’hook-up culture’ ved en fornyet betoning af integritet som en grundværdi virker lovende, men hvordan det kommer til udtryk i dansk sammenhæng kan være svært at spå om.